Kommune Kujalleq - Kommuneplan 2011-2022
Postboks 514  3920 Qaqortoq  Grønland  Telefon: +299 704 100  www.kujalleq.gl  arealadm@kujalleq.gl
Takorluukkat aaqqissuussaanerullu ilusissaaAnguniakkat Illoqarfiit NunaqarfiilluAsimi nunaUani nunaminertamik qinnuteqarsinnaavutitIlloqarfiit NunaqarfiilluTusarniaanermi pilersaarusiat nutaat

Qaqortoq


Niuertoqarfik "Julianes Haab" 1775-imi niuertumit Anders Olsenimit tunngavilerneqarpoq. Kuup akuani eqqaani kangerlunnguaq illuliorfigineqarpoq ullumikkullu illoqarfiup qiteralugu. 1935 tikivillugu illoqarfik kuup akuata qoorortaaniiginnarpoq. Kingusinnerusukkut kuup sinai sivinganerit atuarlugit illoqarfik alliartulerpoq. Ullumikkut Qaqortoq Kujataani illoqarfiit pingasuusut annersaraat, soorlumi oqaluttuarisaanerup ingerlanerani taamaattuarsimasoq.

 

Inui ineqarnerlu

Ukiut 20-it kingulliit Qaqortup inui 3000 missaanni aalaakaasimapput , ukiulli kingulliit qulit amerliartulaarsimallutik. 2011-mi ukiup aallartinnerani inuit 3245-iupput.

Inuussutissarsiornikkut ilinniartitaanikkullu periarfissat qanoq inneri inuttussutsip allanngoriartorneranut apeqqutaasorujussuussapput - aamma tamaani aatsitassarsiorneq aallartissanersoq, angallannermi periarfissat qanoq ineriartussanersut kiisalu illoqarfiup allaffeqarfittut ilinniarfeqarfittullu ineriartornissaa. Pissutsit ullumikkut atuuttut aallaavigissagaanni siumut naatsorsuinerup takutippaa inuit amerlerialaarumaartut. Qaqortumi kommunimut pilersaarummi tunngavigineqarpoq inuit annikitsuinnarmik amerliartorusaaginnassasut, tunngavissanilli pilersaarusiornikkut suli amerleriarfissaqassapput. Inuttussutsimik eqqoriaaneq uani. 2010-mi ukiup aallartinnerani Qaqortumi inissiat 1379-iupput - 35%-iisa missaat tassaallutik illu ataasiakakat, 8%-it uigulukuttut kiisalu 57%-it quleriillit. Qaqortumi ukiuni kingullerni qulini ukiumut agguaqatigiissillugu inissiat 30-it sananeqartarput. Qaqortumi inuit annikitsuinnarmik amerliartormata siunissami inissialiortiternerit annermik nungullarsimasunik ullutsinnullu naleqqukkunnaarsimasunik taarsertiterinerussapput kiisalu inissianik annerusunik pisariaqartitsinerussallutik (innuttaasut atasiakkaat annerusumik inissaqarnissaat).

 Qaqortumi inissiat ingutsigassat amerlaalupput - ilaatigut Namminersorlutik Oqartussat inissiaataat marluk (blok E aamma blok F) ingutsigassangnorsimasut kiisalu illut pisoqqat qassiit ullutsinnut naleqqukkunnaarsimasut.

Inissialiortiterfigineqassapput ilaatigut illoqarfiup nutaartaa Nuiariaq (A11-C8) kiisalu illoqarfiup iluani illunik allanik taarsiinikkut inissialiortoqartassalluni.

 

Inuussutissarsiorneq umiarsualivillu

Qaqortumi inuussutissarsiortut umiarsualiviup eqqaanut, aalisarnermut tunngasunik suliaqarfiusumut, Great Greenlandip ammeriviata mersortarfiatalu inigisaanut kiisalu silami suliassaleriviit angisuut inissisimaffigisaannut annermik eqitersimapput.

Umiarsualivimmut tunngassuteqartut tamarmik kuup akuata kangerliumanertaani nunniukkap timaani ipput. Tassa umiarsualivik eqiteruffiusimasorujussuuvoq, suut tamangajammik imminnut qanittuararsuullutik. Taamaammat 2004-imili annertuumik umiarsualivik pilersaarusiorfigineqartarpoq, tassami kommni Sissiugaqarnermi Ataatsimiititaliani atuisut peqatigalugit umiarsualivimmi pitsanngorsaatissanut pilersaarutaagallartunik suliaqartarluni. Umiarsualivik Namminersorlutik Oqartussat ataanniippoq sumillu arlaannik suliaqartoqassappat Namminersorlutik Oqartussat aningaasaliisariaqarlutik. Taamaammat pilersaarusiarineqartut Kommunip aningaasanut inatsimmut qinnuteqaataanut ilaasarput. Suliariniakkanut ilaapput takornariussuit tikiffissaat pitsaanerusut, umiarsualivimmi oqquiffissat pitsaanerusut, aalisartut usingiaasarfii pitsaanerusut kiisalu imarpikkoortaatinut talittarfik umiarsuarnit angisuunit taliffigineqarsinnaasoq.  

Sannaviit assassorissanillus uliffeqarfiit minnerusut Tasersuup eqqaaniipput (B4) kiisalu Kilaalap Aqqutaaniilliutik (B5). Tasersuup eqqaani sanaartorfigeqqusaanngitsut 2011-imi atuuttut atuukkallartillugit Tasersuup eqqaa sanaartorfigineqarsinnaanngilaq.

 

Sullissiviit pisortallui sullissiveqarfii

Qaqortoq har et centerområde ved Sanatorievej, Anders Olsensvej og Torvet (C3,C4 og C5),  hvor de største butikker, posthus, hotel, restaurant, kirke og kommuneadministration er beliggende. Der er endvidere  en mere decentral dagligvareforsyning, med mindre supermarkeder i de enkelte bydele.

I den vestlige del af byen er uddannelsesinstitutionerne koncentreret – folkeskolen, specialskolen, gymnasiet, handelsskolen og forberedelsesskolen Piareersarfik.  Det er også i samme område at de fleste kollegier er placeret. Kommunen arbejder sammen med uddannelsesinstitutionerne på at udvikle et fælles Uddannelsescenter på arealerne omkring brandstationen (C2). Det skal dels være med til at dække de øgede lokalebehov skolerne har samt udvikle fælles funktioner mellem skolerne.

Folkeskolen Tasersuup Atuarfia havde i 2011 445 elever fordelt på 27 klasser d.v.s mindst 2 spor på alle klassetrin.  Skolen gennemgår i planperiodens start 2010-2014 en gennemgribende modernisering. I tæt tilknytning til folkeskolen er der en specialskole for psykisk og fysisk udviklingshæmmede børn. 

Der er fire daginstitutioner i Qaqortoq – alle med plads til såvel vuggestue- som børnehavebørn. Institutionerne er placeret centralt i hver sin bydel. Der er i de to byudviklingsområder ved Nuiariaq (C8) og på toppen af Prinsessen (A5) udlagt arealer til eventuelle fremtidige daginstitutioner.

Alderdomshjemmet Ajasivarsik er placeret centralt i byen (C4). Det er opført i 1996 og påregnes udvidet med en 4. etape i første del af planperioden for at dække det øgede behov.

 

Miljø

Ca. 90% af byens husholdningsspildevand er til­sluttet kloaksystemet. Kloakeringen dækker de tæt bebyggede områder og en del af den åbne bebyggelse i byens østlige del. I de østlige områ­der, hvor der endnu ikke er kloakeret, ledes køk­kenspildevandet ud på fjeldsiden, hvorfra det langsomt siver ned i fjorden. På sigt bør hele byområdet kloakeres. Hele kloaksystemet skal løbende efterses og saneres. Ved planlægning af nye boligområder er det endvidere vigtigt, at der etableres nye udløb og kloaksystemer, således, at det eksisterende sys­tem ikke belastes yderligere.

I områder, der ikke er kloakeret, fjernes natreno­vation ved husstandene i spande eller tanke, der tømmes 1 til 2 gange om ugen, hvorefter det hæl­des direkte ud i fjorden ved Jaaraatooq.  Udover udledning af spildevand fra husstande, udledes også organiske og uorganiske stoffer fra industrivirksomheder. Spildevandet ledes urenset i fjorden. På sigt bør der opføres rensningsanlæg, hvorfra spildevandsresterne med fordel kan blive formuldet i et kompos teringsan­læg eventuelt til brug i naturplejen.

Indsamling af dag- og natrenovation i Qaqortoq udføres af lokal entreprenør efter offentligt udbud.

Dagrenovationen brændes af i et affaldsforbrændingsanlæg. Andet ikke brændbart affald deponeres på dumpen for enden af Kilaalap Aqqutaa. Her er også modtagestation, hvor farligt affald, elektronikaffald og jernskrot håndteres. Værdifuldt affald (jern, kobber mm) sendes til Danmark og sælges og farligt affald sendes til Mokana i Ålborg.   I 2010 startede kommunen et forsøgsprojekt med transport af dagrenovation fra dumpen i Narsaq til forbrænding i Qaqortoq. Det skal dels medvirke til at nedbringe behovet for deponering samt undgå afbrænding på dumpen i Narsaq.

 

Elforsyning

Nukissiorfiit forestår elforsyningen i Qaqortoq. Højspændingsnettet er kabelnet og lavspændings­nettet er blandet kabel- og luftledningsnet.

Selve elproduktionen til Qaqortoq foregår på vandkraftværket i Qorlortorsuaq og føres ind på vestsiden af Storesøen til byens elværk, som i dag fungerer som back up anlæg.  Derudover er der et gammelt elværk som back up for såvel elforsyningen i Qaqortoq som for Narsaq.

 

Varmeforsyning

De fleste fritliggende boliger har eget oliefyr til varmeforsyning. Herudover er der etableret et fjernvarmenet, der løbende udbygges. Varmeforsyningen af fjernvarmenettet kom­mer fra et oliefyret varmeværk i kombination med restvarme, forbrændingsanlæg samt en elektrokeddel på elværket. Der er også en elektrokedel på varmeværket. Med den CO2-neutrale vandkraft er der igangsat initiativer/undersøgelser,  hvor oliefyrede varmecentraler suppleres med elektrokedler, som dermed giver mulighed for at fortrænge oliebaseret opvarmning, samt optimering af aftaget fra vandkraftværket.

 

Vandforsyning

Qaqortoqs vandværk er beliggende ved Storesøen. Anlægget er opført i 1961 og renoveret i 2010.  Foruden produktions­udstyr rummer bygningen lager, værksted samt mindre laboratorium for analyse af vand. Vand­værkets kapacitet er i dag tilstrækkelig. Vandværkets maksimumskapacitet er på 2.880 kbm. pr. døgn

Vandforsyningen er baseret på overfladevand. Vandet tages et stykke ude i Storsøen gennem en trykledning (etableret i 2009). Storesøen er i dag byens eneste mulighed for forsyning af fersk råvand og udgør et af de største drikkevandsreservoirer i Grønland. Vandforsyningsnettet består af præisolerede led­ninger, som er elfrostsikrede, samt et ledningsnet uden el-frostsikring til sommervand. I vinterpe­rioden køres vandet ud i tankvogn til ca. 41kunder. Produktion 244.000 m3. Kommunen ønsker at vandværket forsynes med en A3-rensning således at begrænsningerne i byudviklingen inden for spærrezonen kan lempes, uden at drikkevandets kvalitet trues. 

 

Teleanlæg og kommunikation

Teleanlæg varetages af TELE Greenland A/S. Tele­væsenet har masteanlæg ved Harefjeldet og ved Storefjeldet bag ved Tuia. Antenneområdet ved Harefjeldet er i 1989 - 1990 blevet udbygget med en satellitstation. Endvidere er der i 2009 etableret søkabel (lysleder) fra Qaqortoq til Island og op langs kysten til Nuuk med forbindelse til Canada hvilket har givet stærkt forbedrede kommunikationsmuligheder med større båndbredde.

 
Trafikstruktur

Qaqortoq har et veludviklet vejnet med asfalterede veje, som er klassificeret som henholdsvis  primære og sekundære veje. De primære veje har første prioritet i forhold til vedligeholdelse og snerydning og afstandskrav i forhold til bebyggelse er her større end til de sekundære. Vejsystemet betegnes som et inte­greret system, hvor såvel bløde som hårde trafi­kanter er blandede. Enkelte steder findes dog veje af en bredde, hvor der langs den ene side er afsat areal som fortov. Desuden findes flere stier og trapper, der er beregnet for fodgængere alene. Disse går ofte på tværs af kørevejene. Grænsen for kørehastigheden på vejene er40 km/t. I de kommende år forventes biltætheden at øges. Dette vil belaste trafiksyste­met yderligere og øge risikoen for trafikulykker, samt belaste miljøet i form af luftforurening, støj og rystelser.

Der er udpeget følgende særlige indsatsområder, hvor der skal ske trafikregulering:

 

1)    Bymidten omkring Torvet hvor store trafikmængder af såvel kørende som gørende trafik blandes.

2)    Anders Olsensvej, hvor kørende, og parkerende biler blandes med fodgængere

3)    Trafikforbindelsen mellem havnen og erhvervsområdet ved stenbruddet, hvor tung trafik ledes gennem smalle veje (Walsøvej og Skolevej

4)    Trafikken gennem boligområdet Qaava mod de nye bydele ved Nuiariaq

 

Bevaringshensyn

For Qaqortoq, der har en helt enestående bymid­te, der rummer adskillige fredede og bevarings­værdige bygninger, har det været helt essentielt, at foretage en forebyg­gende indsats for, at bevare det specielle miljø. For det centrale byområde (C5) er der blevet udarbej­det en lokalplan, der fastlægger retningslinjer for renovering og vedligeholdelse af de bevaringsvær­dige bygninger. I lokalplanen er der samtidigt indarbejdet bestemmelser om landskabsmiljøet i bymid­ten, der udgør omgivelserne til de bevaringsværdi­ge bygninger, og med deres fremtoning skaber et sammenhængende bybillede fra det gamle forsam­lingshus, langs elven forbi den gamle kirke og ind på Torvet, hvor Grønlands ældste springvand sta­dig befinder sig. Spring­vandet er omgivet af 6 bevaringsværdige bygning­er og området er samlet et kulturhistorisk område af stor værdi.  (Liste over fredede og bavaringsværdige bygninger)

I Hjemmestyrets registrant fra 1986 (link) vurderes og karakteriseres bygninger fra før 1950 og kommunens planlægning tager udgangspunkt i denne.  Kulturmiljøer der er opstået efter 1950 kan også rumme bevaringsværdier og der skal derfor også i forbindelse med byfornyende indsatser i disse bebyggelser tages hensyn til de kulturværdier der gemmer sig her.

 

Udviklingsstrategi for Qaqortoq by

Qaqortoq er en forholdsvis tæt by, hvor der er et højt aktivitetsniveau i bymidten.  Byens funktioner er knyttet til hver deres område: butikkerne er samlet om et centerstrøg fra Sanatorievej via Anders Olsensvej og til Storesøvej, erhvervsaktiviteterne er knyttet til havnen og området ved Stenbruddet og Kilaalap Aqqutaa  og undervisningsinstitutionerne ligger i området vest for storeleven. Qaqortoq er endvidere en smuk by med store bygningsværdier samt et  attraktivt bymiljø.

Udviklingsstrategien for de eksisterende byområder er at fastholde og udvikle disse særlige funktionsområder. Således rummer kommuneplanen muligheder for

  • at udbygge servicen (butikker og liberale erhverv)  i   centerstrøget
  • at udbygge undervisningsinstitutioner og kollegier i bydelen vest for Storelev
  • at gøre havneområdet attraktivt for haveorienterede erhverv, herunder turisme samt andre rekreative aktiviteter
  • at sikre de bevaringshensyn der er i den eksisterende bygningsmasse samt at nyt byggeri indpasses i forhold til den eksisterende bygningsmasse

Da de eksisterende byområder er fuldt udbyggede, skal en væsentlig del af byudviklingen ske i de ydre byudviklingsområder. Den langsigtede byudvikling er i den tidligere kommuneplan udlagt i en fortsættelse af Nuiariaq helt ned til Qaqortoq Halvøens østkyst. Denne byudviklingsmulighed fastholdes i denne kommuneplan. Der er imidlertid de seneste år opstået mulighed for at foretage en mere bynær byudvikling, ved at få muligheden for at byudvikle inden for spærrezonen omkring Storesøen. Kommunen  forsøger i samarbejde med Nukissiorfiit at få etableret et A3-rensningsanlægget på Vandværket og derigennem få lempet restriktionerne i Spærrezonen. Det vil give mulighed for en boligudvikling øst for Alanngunnguaq og en erhvervsudvikling vest for Storesøen. En mere bynær byudvikling vil give lavere byggemodningsomkostninger smat bedre muligheder for udnyttelse af fjernvarme samt mindre behov for transport.

Udviklingsstrategien for de nye byområder er:

  • at give muligheder for en langsigtet byudvikling mod øst
  • gennem etablering af en A3-rensning på vandværket at skabe mulighed for en byudvikling inden for spærrezonen
  • at tilstræbe en byudvikling der minimerer ressourceforbruget ved at nedbringe transportafstande, minimere byggemodningfaciliteterne og give mulighed for kollektiv varmeforsyning.

Med det stigende aktivitetsniveau i byen vil byens trafiksystem være under pres. Derfor er det et væsentligt

at vejene løbende tilpasse de øgede trafikmængder, herunder at der sker en øget indsats i forhold til at sikre de bløde trafikanters færten i byen gennem udbygning af trapper og stinet.

 

Qaqortoq er også en grøn by og med kommuneplanen søges de grønne strøg fasthold, som åbne ubebyggede grønne områder og de rekreative kerneområder, områderne ved Storesøen, elvløbet, havneområdet og fjeledene som omkanser byen bør fortsat udvikles som tilgængelige rekreative områder.       

Sidst men ikke mindst skal kulturlivet i byen sikres rammer for fortsat udvikling. Kommunen arbejder fortsat på etablering af et vandkulturhus og et egentligt kunstmuseum, ligesom kunstinitiativet ”Sten og menneske” fortsat skal have en fremtrædende plads i bybilledet og gerne følges op af nye tiltag.


>