Kommune Kujalleq - Kommuneplan 2011-2022
Postboks 514  3920 Qaqortoq  Grønland  Telefon: +299 704 100  www.kujalleq.gl  arealadm@kujalleq.gl
Takorluukkat aaqqissuussaanerullu ilusissaaAnguniakkat Illoqarfiit NunaqarfiilluAsimi nunaUani nunaminertamik qinnuteqarsinnaavutitIlloqarfiit NunaqarfiilluTusarniaanermi pilersaarusiat nutaat

Eqalugaarsuit


Eqalugaarsuit Qaqortumiit kujammut 14 km missaanni ungasissuseqarput - qulimiguulimmik 10 minutsit umiatsiamillu 45 min. missaat ornittariaallutik. Taamaammat nunaqarfik Qaqortumut samminerusimavoq Qaqortullu kommunianiissimalluni.

 

Innuttaasut illoqarnerlu

Ukiut qulit kingulliit nunaqarfiup inui aalaakaasumik amerlassuseqarlutik 2001-mi 136-niit 2011-imi 86-inut ikileriatsiarsimapput. Naatsorsuutigineqarpoq inui ukiut tulliuttut 12-it ingerlaneranni ikilerialaarumaartut. Nunaqarfimmi illut 60-it missaanniipput, taakkunanngalu tallimat 2010-imi inoqaratik. Illut aserfallassimasut nalitsinnulluunniit naleqqukkunnaarsimasut taartissaannik ataasiakkaanik sanasoqartariaqassaaq. Illut nutaat illut sananeqareersimasut akornanniissinnaassapput.

Nunaqarfimmi utoqqarnut najugaqatigiiffeqarpoq utoqqarnut sisamanut inissalimmik. 2010-imi ineeraq ataaseq inoqanngilaq. Nunaqarfiup utoqqartai sapinngisamik sivisuumik namminneq angerlarsimaffimminniinnissartik kissaatigaat. Taamaammat illut pioreersut utoqqarnut naleqquttunngorlugit suliarineqarnissaat nutaanilluunniit sananissaq pisariaqalersinnaavoq.

 

Havn og erhverv Umiarsualveqarneq inuussutissarsiutillu

Eqalugaarsunni puttasumik talittarfeqarpoq, talittarfeqarluni, aalisartunut talittafeqarlun, tunisassiorfeqarluni kiisalu tunitsiveqarluni. Pilersuisoq pisiniarfeqarpoq atorunnaarsimasumillu namminersortumik pisiniarfeqarluni.

Nunaqarfimmi 1980 aamma 1990-ikkunni suliffissat annersaat tassaasimavoq aalisakkerivik 2006-imili uninngaanalersimagaluartoq nutaanilli aningaasaliisoqaqqinneratigut piginnittoqalerneratigut kiisami ammaqqissimasoq.

2005-mi ukiunilu tulliuttuni sulluitsunik panertillugit nerisassiassanngorlugit kiisalu savat nerisassaanut akussatut misileraatigineqarput. Sulluitsut Eqalugaarsuit avannaanni Tasilummi katersorneqartarput Eqalugaarsunnilu tunisassiorfiup panersiiviani panerserneqartarlutik. Taamanili sulluitsunik tunisassiornermik misileraasoq tunuaannaraluartoq misileraanerit CIU /Center for Industriel Udvikling ApS suleqatigalugu ingerlateqqinneqarput.

Tunisassiorfik 2010-imi Kap Farvel Seafoodimit tiguneqarluni nipisaat suaannik tunitsivittut aammalu saarullinnik uukkanillu panertitsivittut ingerlaqqilerpoq. Kommunip piginittullu nutaat suleqatigiinnerisigut Asimit ApS suleqatigalugu aalisakkanik panertiterineq annertusineqarsinnaasimavoq. Erngulli pitsaassusia inuussutissanik tunisassiornermut akuersissummik pissarsiniarnissamut ajornartorsiutaajuarsinnarpoq.

Aalisakkat allanngorarnerinut nunaqarfiup piareersimanerulernissaa anguniarlugu takornarianut unnuisarfiit neqeroorutigineqarput. Ullumikkut nunaqarfiup allaffia aammalu illut nammineq pigisat ataasiakkaat unnuisarfittut atorneqartarput. Nunaqarfik alianaatsuuvoq, aammalu kuuk avannamut atuartut takornarianut pisuttuarfissaqqilluni kiislau kimmut terianniaaraqartartumut pisuttuarfissaqqilliuni.

Aammattaaq puisit amii Qaqortumi ammerivimmut Great Greenlandimut tuniniarneqartarput. Puisit orsuinik tunitsiveqalernissaq aammalu Qaqortumi Great Greenlandimut ingerlateqqitassanik tunitsiveqalernissaq kissaatigineqarpoq. Eqalugaarsummiut qangali nunaqarfimmi aalisakkanik neqinillu tunitsivissaminnik kalaalimineerniarfimmik kissaateqalersimapput.

Eqalugaarsunni innuttaasut agguataarneri tamarmik 5% inorlugu suliffissaaleqisuusimapput.

 

Sunngiffik aammalu pisortat sullissivii

Nunaqarfimmi atuarfeqarpoq, oqaluffeqarluni, iliveqarfeqarluni, illu sullivearluni aammalu arsaattarfeqarluni.

Nunaqarfiup siunissami meeqqanut inuusuttunullu kajungernarnerulernissaa Eqalugaarsunni nunaqarfiup aqutsisuinit kissaatigineqarpoq. Tassa inuusuttut aallartannginnissaat pillugu aammalu nunaqarfiup ilaqutariinnut meerartalinnut kajungernartuunissaa pillugu. 2009-10-mi atuarfik nutarterneqarpoq. Piffissarli taanna atuartut arfineq-marluinnanngorput. Tamatuma saniatigut nunaqarfimmi meeqqat atualersimanngitsut sisamaapput. Aammattaaq timersortarfeerartaarnissaq nunaqarfimmiunit assorsuaq kissaatigineqarpoq. Timersortarfeeraq illup iluani timersornissamut meeqqanut, inuusuttunut inersimasunullu periarfissiisinnaavoq kiisalu nunaqarfimmi illu sullivimmi sammineqarsinnaanngitsunik allanik tamanik sammisaqarfiusinnaalluni. Timersortarfeeqqamut taarsiullugu niuertarfik namminersortoq atorunnaarsoq sunngiffimmi sammisanut inimik annerusumik pisariaqartitsiviunngitsunut atorneqarsinnaasutut tikkuarneqarpoq.

 

2004-imi INI A/S-ip illuutai ataasiakkaat inoqanngillat. Illut inoqannginnerminni siunertanut allanut atorneqarsinnaanissaat ineqartunit kissaatigineqarpoq. Assersuutigalugu illut taakku nunaqarfimmiut nipilersortartut sungiusartarfigisinnaavaat.

Takornarianut aammalu nunaqarfiup meerartaanut inuusuttortaanullu neqeroorutitut Internetcafeqalernissaa nunaqarfimmiunit kissaatigineqarpoq.

 

Miljø

Eqalugaarsuit markerer sig specielt i forhold til andre bygder i Grønland ved deres miljøbevidste holdninger. I bygden er der etableret et forbrændingsanlæg, hvor bygdens affald brændes 1 til 2 gange om ugen. Slagger og større affaldsstykker deponeres på en dump. De ansvarshavende har modtaget kurser i anvendelse og vedligehold af forbrændingsanlægget, samt udsortering af miljøfarligt affald der transporteres til Qaqortoq, hvor de neddeles og sendes til videre behandling hos Mokana i Aalborg.

 

Trafikforhold

I Eqalugaarsuit er vejene enten beklædt med gammel asfalt eller belagte med grus og skærver. Der er ingen biler i bygden, men traktorer, 4-hjuls trukne motorcykler og en kran. Der er som et forsøg lagt fliser på udvalgte gangstier i bygden. Forsget har været positivt og fliselægningen vil fortsætte i de kommende år afhængigt af økonomien. Der er endvidere etableret en ny bro over elven. Eqalugaarsuit har fået etableret et helistop ved havnen – grundet det ave placering oversvømmes den jævnligt og som alternativ landes ved fodboldbanen. Der findes både en pontonbro, anløbskaj og fiskerikaj i bygden. 

Der er et ønske om at få lavet en ny bro, der forbinder Eqalugaarsuit Halvøens sydlige del med fastlandet. Det er dog ikke realistisk med den aktuelle økonomiske situation.

  

Kommunikation 

Der kan tegnes telefonabonnement i bygden. Der er mulighed for internetopkobling.

 

El, vand og varme

Klik her for at se Servicehuse og tekniske anlæg på kort

Der er et bygdeelværk i bygden der er renoveret i 2003 og har en forventet restlevetid på min 15 år før næste renovering. Dog er udskiftning af de to gamle dieselmotorer forestående idet de er ved at have nået deres maksimale driftalder. El-Ledningsnettet i bygden blev renoveret i 2006. Driften varetages af Nukissiorfiit.

Drikkevandsforsyningen sker fra vandressourcer beliggende udenfor bygdezonen nordvest for bygden. Vandet føres i rørledninger frem til vandværk. Der er planlagt større ændringer af vandforsyningen i Eqalugaarsuit i de kommende år. Det opdæmmede reservoir er for lille til at forsyne bygden gennem hele vinteren og dæmningen er desuden utæt og kan kun under meget store udgifter tætnes derfor påtænker nukissiorfiit at flytte vandindtaget til den lille sø der befinder sig ca. 300 meter længere inde i spærrezonen for på den måde at forbedre vandforsyningen.

Derudover vil Nukissiorfiit bygge et lille bygdevandværk ved siden af alderdomshjemmet for at kunne levere en tilfredsstillende vandkvalitet.

Vandledningsnettet er nyrenoveret og dækker stort set hele bygden.

Det ønskes at nye bygninger i fremtiden  tilsluttes helårsvand. Også det eksisterende ældrekollektiv, hvor der føres vandledninger langs bygningen, ønskes tilsluttet helårsvand. Der findes tankanlæg i nærheden af havneområdet. Bygdens huse varmeforsynes ved oliefyr i boligerne.

 

Generelt for bygden

Sikkerhedszoner omkring helistop og bygdetankanlæg skal respekteres. Endvidere skal en sikkerhedszone omkring vandindvindigsområdet respekteres. Arealudlæg skal ske på et fornuftigt grundlag, så man udbygger fra den ende hvor anlægsnettet er.

 

Udviklingsstrategi for Eqalugaarsuit

Bygdens nærhed til Qaqortoq og de forholdsvis gode transportmulig­heder betyder at bygden har gode udviklingsmuligheder.

Havnen med produktionsanlæg rummer fortsat gode muligheder for en egentlig produktion i byen. Hvor det tidligere var baseret på fiskeri, må det fremover forventes, at der skal ske en mere specialiseret produktion, som f.eks.  af tang, stebidderrogn og lignende.

Turismen kan også udvikles. Nærheden til Qaqortoq gør at bygden kan nås på en-dags-udflugter og bygden rummer allerede overnatnings­faciliteter i form af udlejningshytter. Skal turismen imidlertid fylde noget i bygdens omsætning er det nødvendigt med nye udviklingstiltag der giver turisten flere tilbud.

Bygdens velfungerende institutioner, skole, servicehus, ældrekollektiv og sundhedsklinik, giver også et grundlag for at fastholde bygdens indbyggertal.


>

Bygde midten i Eqalugaarsuit