Kommune Kujalleq - Kommuneplan 2011-2022
Postboks 514  3920 Qaqortoq  Grønland  Telefon: +299 704 100  www.kujalleq.gl  arealadm@kujalleq.gl
Vision og hovedstrukturMålsætninger Byer og bygderDet åbne landArealtildelingerArkiv & LinksNye planer i høring - AKTUELT

Qaqortoq


Kolonien ”Julianes Haab” blev oprettet i 1775 af købmand Anders Olsen. Bebyggelsen blev placeret i bunden af bugten omkring Storelvens udløb og dette område udgør i dag stadig centrum i byen. Byens udstrækning var helt op til omkring 1935 stadig i dalen omkring elvudløbet. Senere er byen vokset op ad fjeldet på begge sider af elven. I dag er byen, som gennem hele historien, den største af de tre byer i Sydgrønland.

 

Befolkning og boliger

De seneste 20 år har befolkningstallet i Qaqortoq ligget stabilt omkring 3000 indbyggere, med en svag stigning de sidste 10 år.  Den 1/1 2011 var befolkningstallet 3245.

Den fremtidige befolkningsudvikling er meget afhængig af, hvordan de erhvervs- og uddannelsesmæssige udviklingsmuligheder – herunder om minedriften i området kommer i gang, hvordan transportmulig­hederne udvikler sig og  om byens position som administrations- og uddannelsesby udvikles.  Med en status qou, viser en befolkningsfremskrivning en svag befolkningstilvækst . Planforudsætningen for denne kommuneplan for Qaqortoq er en fortsat svag befolkningstilvækst, men med planrammer der muliggør en øget vækst. (se befolkningsprognose befolkningsudvikling_cwh[1].pdf (41.7 KB))  

Der var 1379 boliger i Qaqortoq 1/1 2010 – ca. 35% er enfamiliehuse, 8 % er række- kædehuse og 57% er etageboliger. De sidste 10 år har boligbyggeriet i Qaqortoq ligget på et gennemsnit på 30 nye boliger om året. Da der kun er en lille befolkningstilvækst i Qaqortoq udløses det fremtidige boligbyggeri primært af erstatningsbyggeri for nedslidte og utidssvarende boliger samt af behovet for større boliger (mere plads pr indbygger).

Saneringsbehovet i Qaqortoq er rimeligt stort – dels er der to Selvstyreejede boligblokke (blok E og blok F) der er saneringsmodne og dels er der en række ældre huse, som ikke opfylder nutidens generelle boligstandard.

Boligbyggeriet sker dels i byudviklingsområderne ved Nuiaraq (A11-C8) og dels ved erstatningsbyggeri i den eksisterende by.

 

Erhverv og havn

Qaqortoq’s erhvervsliv er primært koncentreret omkring havnen, hvor alle fiskeriorienterede aktiviteter findes, samt Great Greenlands garveri og systue samt et par større entreprenørfirmaer.

Alle byens havnefunktioner er placeret inden for stenmolen i bugten ved Storeelvens udløb. Der er tale om en meget tæt havn, hvor stort set alle funktioner er presset arealmæssigt. Derfor er der siden 2004 sket en omfattende havneplanlægning, hvor kommunen, sammen med havnens brugere i Havnerådet, har udarbejdet skitseprojekter for forbedringer i havneområdet. Havnen sorterer under Selvstyret og gennemførelse af projekterne forudsætter en Selvstyrefinansiering. Derfor indgår planerne i Kommunens finanslovsansøgninger. Projekterne rummer forbedrede ankomstmuligheder for krydstogtgæster, bedre læforhold i havnen, bedre losningsfaciliteter for fiskeindustrien samt en atlantkaj der kan modtage større skibe. 

Værksteder og mindre håndværksvirksomheder er beliggende i et område ved Storesøen (B4) samt et område langs Kilaalap Aqqutaa (B5). Området ved Storesøen er lukket for yderligere udbygning, så længe spærrezonen om Storesøen rummer de restriktioner som er gældende i 2011.

 

Service og offentlige institutioner

Qaqortoq har et centerområde ved Sanatorievej, Anders Olsensvej og Torvet (C3,C4 og C5),  hvor de største butikker, posthus, hotel, restaurant, kirke og kommuneadministration er beliggende. Der er endvidere  en mere decentral dagligvareforsyning, med mindre supermarkeder i de enkelte bydele.

I den vestlige del af byen er uddannelsesinstitutionerne koncentreret – folkeskolen, specialskolen, gymnasiet, handelsskolen og forberedelsesskolen Piareersarfik.  Det er også i samme område at de fleste kollegier er placeret. Kommunen arbejder sammen med uddannelsesinstitutionerne på at udvikle et fælles Uddannelsescenter på arealerne omkring brandstationen (C2). Det skal dels være med til at dække de øgede lokalebehov skolerne har samt udvikle fælles funktioner mellem skolerne.

Folkeskolen Tasersuup Atuarfia havde i 2011 445 elever fordelt på 27 klasser d.v.s mindst 2 spor på alle klassetrin.  Skolen gennemgår i planperiodens start 2010-2014 en gennemgribende modernisering. I tæt tilknytning til folkeskolen er der en specialskole for psykisk og fysisk udviklingshæmmede børn. 

Der er fire daginstitutioner i Qaqortoq – alle med plads til såvel vuggestue- som børnehavebørn. Institutionerne er placeret centralt i hver sin bydel. Der er i de to byudviklingsområder ved Nuiariaq (C8) og på toppen af Prinsessen (A5) udlagt arealer til eventuelle fremtidige daginstitutioner.

Alderdomshjemmet Ajasivarsik er placeret centralt i byen (C4). Det er opført i 1996 og påregnes udvidet med en 4. etape i første del af planperioden for at dække det øgede behov.

 

Miljø

Ca. 90% af byens husholdningsspildevand er til­sluttet kloaksystemet. Kloakeringen dækker de tæt bebyggede områder og en del af den åbne bebyggelse i byens østlige del. I de østlige områ­der, hvor der endnu ikke er kloakeret, ledes køk­kenspildevandet ud på fjeldsiden, hvorfra det langsomt siver ned i fjorden. På sigt bør hele byområdet kloakeres. Hele kloaksystemet skal løbende efterses og saneres. Ved planlægning af nye boligområder er det endvidere vigtigt, at der etableres nye udløb og kloaksystemer, således, at det eksisterende sys­tem ikke belastes yderligere.

I områder, der ikke er kloakeret, fjernes natreno­vation ved husstandene i spande eller tanke, der tømmes 1 til 2 gange om ugen, hvorefter det hæl­des direkte ud i fjorden ved Jaaraatooq.  Udover udledning af spildevand fra husstande, udledes også organiske og uorganiske stoffer fra industrivirksomheder. Spildevandet ledes urenset i fjorden. På sigt bør der opføres rensningsanlæg, hvorfra spildevandsresterne med fordel kan blive formuldet i et kompos teringsan­læg eventuelt til brug i naturplejen.

Indsamling af dag- og natrenovation i Qaqortoq udføres af lokal entreprenør efter offentligt udbud.

Dagrenovationen brændes af i et affaldsforbrændingsanlæg. Andet ikke brændbart affald deponeres på dumpen for enden af Kilaalap Aqqutaa. Her er også modtagestation, hvor farligt affald, elektronikaffald og jernskrot håndteres. Værdifuldt affald (jern, kobber mm) sendes til Danmark og sælges og farligt affald sendes til Mokana i Ålborg. I 2010 startede kommunen et forsøgsprojekt med transport af dagrenovation fra dumpen i Narsaq til forbrænding i Qaqortoq. Det skal dels medvirke til at nedbringe behovet for deponering samt undgå afbrænding på dumpen i Narsaq.

 

Elforsyning

Nukissiorfiit forestår elforsyningen i Qaqortoq. Højspændingsnettet er kabelnet og lavspændings­nettet er blandet kabel- og luftledningsnet.

Selve elproduktionen til Qaqortoq foregår på vandkraftværket i Qorlortorsuaq og føres ind på vestsiden af Storesøen til byens elværk, som i dag fungerer som back up anlæg.  Derudover er der et gammelt elværk som back up for såvel elforsyningen i Qaqortoq som for Narsaq.

 

Varmeforsyning

De fleste fritliggende boliger har eget oliefyr til varmeforsyning. Herudover er der etableret et fjernvarmenet, der løbende udbygges. Varmeforsyningen af fjernvarmenettet kom­mer fra et oliefyret varmeværk i kombination med restvarme, forbrændingsanlæg samt en elektrokeddel på elværket. Der er også en elektrokedel på varmeværket. Med den CO2-neutrale vandkraft er der igangsat initiativer/undersøgelser,  hvor oliefyrede varmecentraler suppleres med elektrokedler, som dermed giver mulighed for at fortrænge oliebaseret opvarmning, samt optimering af aftaget fra vandkraftværket.

 

Vandforsyning

Qaqortoqs vandværk er beliggende ved Storesøen. Anlægget er opført i 1961 og renoveret i 2010.  Foruden produktions­udstyr rummer bygningen lager, værksted samt mindre laboratorium for analyse af vand. Vand­værkets kapacitet er i dag tilstrækkelig. Vandværkets maksimumskapacitet er på 2.880 kmb pr. døgn

Vandforsyningen er baseret på overfladevand. Vandet tages et stykke ude i Storsøen gennem en trykledning (etableret i 2009). Storesøen er i dag byens eneste mulighed for forsyning af fersk råvand og udgør et af de største drikkevandsreservoirer i Grønland. Vandforsyningsnettet består af præisolerede led­ninger, som er elfrostsikrede, samt et ledningsnet uden el-frostsikring til sommervand. I vinterpe­rioden køres vandet ud i tankvogn til ca. 41kunder. Produktion 244.000 m3. Kommunen ønsker at vandværket forsynes med en A3-rensning således at begrænsningerne i byudviklingen inden for spærrezonen kan lempes, uden at drikkevandets kvalitet trues. 

 

Teleanlæg og kommunikation

Teleanlæg varetages af TELE Greenland A/S. Tele­væsenet har masteanlæg ved Harefjeldet og ved Storefjeldet bag ved Tuia. Antenneområdet ved Harefjeldet er i 1989 - 1990 blevet udbygget med en satellitstation. Endvidere er der i 2009 etableret søkabel (lysleder) fra Qaqortoq til Island og op langs kysten til Nuuk med forbindelse til Canada, hvilket har givet stærkt forbedrede kommunikationsmuligheder med større båndbredde.

 
Trafikstruktur

Qaqortoq har et veludviklet vejnet med asfalterede veje, som er klassificeret som henholdsvis  primære og sekundære veje. De primære veje har første prioritet i forhold til vedligeholdelse og snerydning og afstandskrav i forhold til bebyggelse er her større end til de sekundære. Vejsystemet betegnes som et inte­greret system, hvor såvel bløde som hårde trafi­kanter er blandede. Enkelte steder findes dog veje af en bredde, hvor der langs den ene side er afsat areal som fortov. Desuden findes flere stier og trapper, der er beregnet for fodgængere alene. Disse går ofte på tværs af kørevejene. Grænsen for kørehastigheden på vejene er40 km/t. I de kommende år forventes biltætheden at øges. Dette vil belaste trafiksyste­met yderligere og øge risikoen for trafikulykker, samt belaste miljøet i form af luftforurening, støj og rystelser.

 

Der er udpeget følgende særlige indsatsområder, hvor der skal ske trafikregulering: 

  • Bymidten omkring Torvet hvor store trafikmængder af såvel kørende som gørende trafik blandes.
  • Anders Olsensvej, hvor kørende, og parkerende biler blandes med fodgængere.
  • Trafikforbindelsen mellem havnen og erhvervsområdet ved stenbruddet, hvor tung trafik ledes gennem smalle veje (Walsøvej og Skolevej.
  • Trafikken gennem boligområdet Qaava mod de nye bydele ved Nuiariaq.

 Bevaringshensyn

For Qaqortoq, der har en helt enestående bymid­te, der rummer adskillige fredede og bevarings­værdige bygninger, har det været helt essentielt, at foretage en forebyg­gende indsats for, at bevare det specielle miljø. For det centrale byområde (C5) er der blevet udarbej­det en lokalplan, der fastlægger retningslinjer for renovering og vedligeholdelse af de bevaringsvær­dige bygninger. I lokalplanen er der samtidigt indarbejdet bestemmelser om landskabsmiljøet i bymid­ten, der udgør omgivelserne til de bevaringsværdi­ge bygninger, og med deres fremtoning skaber et sammenhængende bybillede fra det gamle forsam­lingshus, langs elven forbi den gamle kirke og ind på Torvet, hvor Grønlands ældste springvand sta­dig befinder sig. Spring­vandet er omgivet af 6 bevaringsværdige bygning­er og området er samlet et kulturhistorisk område af stor værdi.  (Liste over fredede og bavaringsværdige bygninger)

I Hjemmestyrets registrant fra 1986 (link) vurderes og karakteriseres bygninger fra før 1950 og kommunens planlægning tager udgangspunkt i denne.  Kulturmiljøer der er opstået efter 1950 kan også rumme bevaringsværdier og der skal derfor også i forbindelse med byfornyende indsatser i disse bebyggelser tages hensyn til de kulturværdier der gemmer sig her.

 

Udviklingsstrategi for Qaqortoq by

Qaqortoq er en forholdsvis tæt by, hvor der er et højt aktivitetsniveau i bymidten.  Byens funktioner er knyttet til hver deres område: butikkerne er samlet om et centerstrøg fra Sanatorievej via Anders Olsensvej og til Storesøvej, erhvervsaktiviteterne er knyttet til havnen og området ved Stenbruddet og Kilaalap Aqqutaa  og undervisningsinstitutionerne ligger i området vest for storeleven. Qaqortoq er endvidere en smuk by med store bygningsværdier samt et  attraktivt bymiljø.

Udviklingsstrategien for de eksisterende byområder er at fastholde og udvikle disse særlige funktionsområder. Således rummer kommuneplanen muligheder for

  • at udbygge servicen (butikker og liberale erhverv)  i   centerstrøget,
  • at udbygge undervisningsinstitutioner og kollegier i bydelen vest for Storelev,
  • at gøre havneområdet attraktivt for haveorienterede erhverv, herunder turisme samt andre rekreative aktiviteter,
  • at sikre de bevaringshensyn der er i den eksisterende bygningsmasse samt at nyt byggeri indpasses i forhold til den eksisterende bygningsmasse.

Da de eksisterende byområder er fuldt udbyggede, skal en væsentlig del af byudviklingen ske i de ydre byudviklingsområder. Den langsigtede byudvikling er i den tidligere kommuneplan udlagt i en fortsættelse af Nuiariaq helt ned til Qaqortoq Halvøens østkyst. Denne byudviklingsmulighed fastholdes i denne kommuneplan. Der er imidlertid de seneste år opstået mulighed for at foretage en mere bynær byudvikling, ved at få muligheden for at byudvikle inden for spærrezonen omkring Storesøen. Kommunen  forsøger i samarbejde med Nukissiorfiit at få etableret et A3-rensningsanlægget på Vandværket og derigennem få lempet restriktionerne i Spærrezonen. Det vil give mulighed for en boligudvikling øst for Alanngunnguaq og en erhvervsudvikling vest for Storesøen. En mere bynær byudvikling vil give lavere byggemodningsomkostninger smat bedre muligheder for udnyttelse af fjernvarme samt mindre behov for transport.

 

Udviklingsstrategien for de nye byområder er:

  • at give muligheder for en langsigtet byudvikling mod øst
  • gennem etablering af en A3-rensning på vandværket at skabe mulighed for en byudvikling inden for spærrezonen
  • at tilstræbe en byudvikling der minimerer ressourceforbruget ved at nedbringe transportafstande, minimere byggemodningfaciliteterne og give mulighed for kollektiv varmeforsyning.

Med det stigende aktivitetsniveau i byen vil byens trafiksystem være under pres. Derfor er det et væsentligt

at vejene løbende tilpasse de øgede trafikmængder, herunder at der sker en øget indsats i forhold til at sikre de bløde trafikanters færten i byen gennem udbygning af trapper og stinet.

 

Qaqortoq er også en grøn by og med kommuneplanen søges de grønne strøg fasthold, som åbne ubebyggede grønne områder og de rekreative kerneområder, områderne ved Storesøen, elvløbet, havneområdet og fjeledene som omkanser byen bør fortsat udvikles som tilgængelige rekreative områder.       

Sidst men ikke mindst skal kulturlivet i byen sikres rammer for fortsat udvikling. Kommunen arbejder fortsat på etablering af et vandkulturhus og et egentligt kunstmuseum, ligesom kunstinitiativet ”Sten og menneske” fortsat skal have en fremtrædende plads i bybilledet og gerne følges op af nye tiltag.


>