Kommune Kujalleq - Kommuneplan 2011-2022
Postboks 514  3920 Qaqortoq  Grønland  Telefon: +299 704 100  www.kujalleq.gl  arealadm@kujalleq.gl
Vision og hovedstrukturMålsætninger Byer og bygderDet åbne landArealtildelingerArkiv & LinksNye planer i høring - AKTUELT

Narsaq


Den oprindelige boplads ”Gammel Narsaq” lå ved kysten nordvest for byen. Narsaq betyder sletten og byen og området omkring den er karakteriseret af et stort fladt plateau omgivet af fjorde og fjelde – med det 685m høje Qaqqarsuaq fjeld som det markante landskabstræk .

Omkring år 1880 blev der oprettet butik og anløbsplads i bugten ved Kuukasik elvens udløb, denne blev en naturlig bymidte, og der opstod efterhånden en by øst og senere nord for anløbspladsen.

I 1949 påbegyndtes en ny bydel syd for ådalen med slagteri og hermetikfabrik ud mod Fabriksbugten. Som en naturlig følge af byens udvikling er bymidtens tyngdepunkt rykket fra elvens udmunding til den nuværende placering ved Niels Bohrs Plads. Senest er byen vokset ud på Rådnenæs og op nord for Kirkemosen.

 

Befolkning og boliger

I Narsaq by har der været en svag befolkningstilbagegang fra 1742 indbyggere i 1992 til 1693 indbygger i 2002 og 1607 indbyggere i januar 2011. Det skyldes dels at befolkningens alderssammensætning igennem de sidste 20 år er forrykket således, at der er blevet færre i den fødedygtige alder og flere ældre samt at erhvervsgrundlaget de sidste år er blevet forringet.

Den fremtidige befolkningsudvikling er meget afhængig af hvordan de erhvervs- og uddannelsesmæssige udviklingsmuligheder – herunder om minedriften i området kommer i gang, hvordan mulighederne i fødevarebranchen udvikles og fiskeriets fremtid. Med en status qou må der påregnes en fortsat befolkningstilbagegang på mindst samme niveau, som vi har kendt i seneste år, men hvis der sker de forbedringer i erhvervsmulighederne, som der arbejdes på, kan befolkningsudviklingen vendes til en markant tilvækst. Planforudsætningen for denne kommuneplan for Narsaq er en fortsat svag befolkningstilbagegang, men med planrammer der muliggør den ønskede vækst.

(se befolkningsprognose  befolkningsudvikling_cwh[1].pdf (41.7 KB))

Der er 761 boliger i Narsaq 1/1 2010 – ca 40% er enfamiliehuse, 20% kæde- og rækkehuse og tæt lavt byggeri, ca 40 % er etagehuse. De sidste 10 år har boligbyggeriet i Narsaq ligget på et gennemsnit på 2-4 boliger om året. Da der ikke er en befolkningstilvækst i Narsaq udløses det fremtidige boligbyggeri primært af erstatningsbyggeri for nedslidte og utidssvarende boliger samt af behovet for større boliger (mindre husstandsstørrelser).

Saneringsbehovet i Narsaq er rimeligt stort – dels er de to punkthuse på Qaninngivit nedslidte (og i 2011tomme) og dels er der en række ældre huse, som står tomme og forfalder.

Byens åbne karakter giver fortsat mulighed for nybyggeri i de eksisterende byområder og så er der udlagt store byudviklingsområder mod nord som kan rumme en eventuel større byvækst.

 

Erhverv og havn

Narsaq by er placeret i et naturmæssigt rigt område og har gode udviklingsmuligheder, hvad angår fødevarebaserede erhverv, som fårehold, jordbrug/gartneri og fiskeri.  Disse erhverv har deres kerneområder i byen med fiskeindustri og slagteri ved havnen og fødevareuddannelserne i byens nordlige del omkring Inuili. Begge steder er der udviklingsmuligheder. Andre udviklingsmuligheder i Narsaq på fødevareområdet er bestræbelserne på at få af et arktisk forskningscenter for landbrug til byen samt at  oprettes en egentlig grønlandsk levnedsmiddelkontrol også kunne ske i Narsaq.   

Byen er også rustet i forhold til de nye råstofbaserede udviklingsmuligheder. Ved udarbejdelsen af denne kommuneplan var der ikke taget stilling til placering af en eventuel mine ved Kvanefjeldet og de deraf afledte funktioner som udskibningsanlæg, bearbejdningsanlæg og boliger eller hvilken by i Sydgrønland som olieefterforskningsselskaberne vælger som forsyningshavn.  Der er arealer i eller ved byen som kan anvendes til de pågældende aktiviteter; men den endelige udpegning og de detaljerede bestemmelser vil blive indarbejdet i et kommuneplantillæg. 

Havnen i Narsaq har en central rolle i RAL’s containerhåndtering og der er gode muligheder for udvidelse af såvel kajkant som oplagsarealer. Derfor har Narsaq gode muligheder for at blive Sydgrønlands fremtidige off-shore havn i forbindelse med olieefterforskning.

I havneområdet har der også været en del mindre iværksættervirksomheder  som en isterningsproduktion og et bryggeri. Der er fortsat muligheder for sådanne virksomhedstyper.

 

Service og offentlige institutioner

Centerstrukturen i Narsaq omfatter bymidten med butikker, administrative funktioner, institutioner, skole og kirke. I periferien til bymidten er der lokale centerdannelser i vest, nordvest og øst.  Kommuneplanen fastholder denne centerstruktur og giver således mulighed for udvikling af service i alle fire centre.  De seneste eksempler på styrkelsen af centrene er etableringen af et nyt Bræt i bymidten i 2010, bygningen af ungsdomscenteret i den vestlige del af byen i 2011 og udbygningen af Inuili i den nordlige del.

Skolen Narsaq Atuarfia  er beliggende i udkanten af bymidten. Den har 16 klasser hvoraf to er specialklasser og et samlet elevtal i 2011 på 243.  Den har et stort renoveringsbehov og der er planlagt en renovering i den første 4 årlige planperiode. Kommuneplanens delområdebestemmelser er tilpasset denne renovering.

Der er tre ungdomsuddannelser i Narsaq: Introduktionsskolen Piareersarfik, Regionsskole Syd for Byggeri og Anlæg og levnedsmiddelskolen Inuili. De to førstnævnte i samme bygning på ….. Aqqutaa  Der foregår i 2011 en udbygning af Inuili, blandt andet med henblik på også at huse ATI skolen.

Alderdomshjemmet, som er centralt placeret i bymidten, har også behov for såvel en modernisering som en øgning i værelsesantallet. Der er ikke med kommuneplanen taget stilling til om dette byggeri skal på den nuværende lokalitet eller om der skal bygges nyt andet steds.

 

Miljø og forsyning

Fra foden af det 685 m høje fjeldmassiv Qaqqarsuaq falder terrænet ret jævnt mod kysten i retningerne syd, vest og nord. De naturlige vandskel deler terrænet i nedstrømningsområder (afvandingsområder), som alle er åbne med havet. Byområdet består af store afvandingsområder, der er vanskelige at forbinde rent kloakeringsmæssigt. Derfor må der regnes med flere separate kloakudløb i havet. Dog medfører terrænformen, at hele byen kan kloakeres, og at overfladevand overalt kan ledes direkte til havet via åbne grøfter.

Dag- og natrenovation i Narsaq varetages af kommunen. I 2010 startede kommunen et forsøgsprojekt med transport af dagrenovation fra dumpen i Narsaq til forbrænding i Qaqortoq. Det skal dels medvirke til at nedbringe behovet for deponering samt undgå afbrænding på dumpen, som kan være til gene for omgivelserne. På Dumpen er der en modtagestation for elektronik og andet farligt affald, som eksporteres til Mokana i Danmark.

 

Elforsyning

Nukissiorfiit forestår elforsyningen i Narsaq. Højspændingsnettet er kabelnet og lavspændings­nettet er blandet kabel- og luftledningsnet.

Selve elproduktionen til Narsaq foregår på vandkraftværket i Qorlortorsuaq og føres ind til byens elværk fra Pointen, som i dag fungerer som back up anlæg.

 

Varmeforsyning

Varmeforsyningen varetages dels af private i egen bolig, dels af offentlige institutioners og private virksomheders egen varmeproduktion i form af centralvarme.

 

Vandforsyning

Narsaq by forsynes med vand fra elvene Napasup, Kuua, Kuukasik og Landnamselven. Området omkring Narsaq rummer gode muligheder for at øge vandindvindingen. Vandværkets kapacitet er på 3.600 kbm pr døgn. Den store kapacitet har baggrund i den tidligere meget vandforbrugende virksomhed Royal Greenland og det nuværende Neqi-slagterie.  I udkanten af byen er der et vandreservoir, der supplere forsyningen i de perioder hvor der er lav vandføring i elvene og stort forbrug. En udligningsbeholder på 980 m3 placeret på Savaasat Qaqqaat sikrer en stabil vandforsyning til brugerne, når der er spidsbelastning.

 

Trafik- og centerstruktur

Hovedstrukturen fastlægges af 7 trafikale tyngdepunkter, der udgøres af byens største virksomheder, centerfunktioner og trafikanlæg.

Der er 3 centrale og 4 perifere tyngdepunkter, hvor bymidten udgør det dominerende tyngdepunkt.

Centrale tyngdepunkter:

  • Butikker, kirke og institutioner
  • Idrætsfaciliteter og butik
  • Fiskefabrikken og slagteriet

Perifere tyngdepunkter:

  • Atlanthavnen
  • Heliporten
  • Dagrenovationspladsen og de tilstødende erhvervsområder
  • Fremtidigt lokalcenter i det nordlige byområde

Trafikstrukturen i Narsaq er opbygget omkring tre eksisterende vejstrækninger, hvoraf to har udgangspunkt i bymidten. Den tredje vejstrækning er adgangsvej til den sydlige bydel, denne har sin begyndelse i krydset, hvor Søndrevej, Fangervej og Adolf Egedesvej mødes. Alle øvrige veje i Narsaq er klassificerede som sekundærveje.

 

Bevaringshensyn

Området omkring den gamle koloni, Kirken, Henrik Lunds hus samt Landnamsgården er særlige værdifulde bevaringsområder. For disse områder gælder, at kommunalbestyrelsen ønsker at bevare og udvikle områdernes nuværende miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske indhold.

Grønlands Hjemmestyre har i 1990 lavet et notat om bevaringsværdige bygninger og områder i Narsaq. I dette notat er blandt andet anført, at by­kvar­tererne ved Tobiasvej og Sarqanquaqvej er be­varingsværdige. Kommu­nalbestyrelsen vil gennem sin admini­stration og plan­lægning søge at bevare områdernes nuværende karakter. Øvrige bevaringsområder omfat­ter bebyggel­ser, der er opført i perioden fra 1950 til slut­ningen af 1960´erne.  (Liste over fredede og bavaringsværdige bygninger, ses her)

Narsaq by fremtræder som en for­holdsvis åben bebyggelse, der er karakteriseret ved et markant indslag af friholdte landskabs­strøg, der opdeler bebyggelsen og forbinder byen med det omlig­gende åbne land­skab. Områderne må tillægges væsentlig betydning for befolk­ningens friluftsliv og har hid­til ind­gået i og været fastholdt som et væsentligt element i by­ens planlægning.

Området mellem kommuneadministrationen og Niels Bohrs Plads er udlagt som bypark. Formålet heraf er at skabe et samlingssted/centermiljø i midtbyen. Udformningen af byparken samt bycentret som helhed skal fastlægges i detaljerede bestemmelser i kommuneplanen. Udviklingen af byens grønne områder tager blandt andet afsæt i rapporten ”Fremtidens byrum i Narsaq” (ses her)

 

Udviklingsstrategi for Narsaq by

I den sidste kommuneplan for Narsaq Kommune blev der opstillet en række mål for den bymæssige udvikling, som i hovedprincippet fastholdes i denne kommuneplans udviklingsstrategi for byen:

  • at udnytte restrummeligheden indenfor det eksisterende byområde forud for en yderligere udbygning af byen
  • at placere planperiodens boligbyggeri i det nordlige byområde indenfor det eksisterende   byområde
  • at udnytte restrummeligheden i de eksisterende områder C2, C3, C4 og C5 til fælles formål i løbet af planperioden til nye uddannelsesinstitutioner, offentlige og private institutioner, administrative funktioner og aldersrenteboliger
  • at udbygge og forstærke den igangværende erhvervs- og miljømæssig byudvikling i den nordvestlige del af byen
  • at påbegynde en trafikal udvikling mod Narsaq Point med det formål at skabe sammenhængende vejforbindelse til Qassiarsuk- Narsarsuaq området.
  • at forberede byudviklingen på en mulig minedrift i byens opland samt
  • at skabe havnefaciliteter/landarealer, der kan tilbydes off-shore virksomheder med relation til olieefterforskning

 

Narsaq rummer gode udviklingsmuligheder for såvel boliger, erhverv og fritidsområder. Såvel selve byens, som de potentielle udviklingsområders topografi betyder, at Narsaq er en by der terrænmæssigt er nem og billig at byudvikle. En del af den fremtidige byudvikling kan ske i de eksisterende områder, som har rummelighed. Det kan dels ske som byfortætning og dels som erstatningsbyggeri for nedslidte og utidssvarende bygninger. Større byudviklingsprojekter ønskes primært placeret i byudviklingsområderne i nord og vestgående retning. 

 I nærværende forslag til kommuneplan, er der udlagt rigelige arealer til bolig- og erhvervsudbygningen i planperioden.

Byen er således rustet til at huse de store erhvervsprojekter som en minedrift ved Kvanefjeldet eller en olieefterforskning ud for Sydgrønland er udtryk for.

Samtidigt er det vigtigt at fastholde byens grønne rekreative præg samt de bygningsmæssige kvaliteter der er i den eksisterende by. Byudviklingen bør således ske i respekt for disse værdier.    

 

 


>