Kommune Kujalleq - Kommuneplan 2011-2022
Postboks 514  3920 Qaqortoq  Grønland  Telefon: +299 704 100  www.kujalleq.gl  arealadm@kujalleq.gl
Vision og hovedstrukturMålsætninger Byer og bygderDet åbne landArealtildelingerArkiv & LinksNye planer i høring - AKTUELT

Nanortalik


Handelsstationen ved Nanortalik blev anlagt i 1797 ved Sissarissoq sydvest for den nuværende placering. Handelsanlægget blev dog i 1830 flyttet til den nuværende placering på grund af de bedre havneforhold. Denne placering udgøres i dag af ”museumsbyen”. Herfra er byen vokset mod nord over den forholdsvise flade del af øen.  
 
Befolkning og boliger

Pr. 1. januar 2011 var der i alt 1445 indbyggere i Nanortalik. Siden 1990 har befolkningstallet været svingende, men reelt har forskellen på højeste og laveste indbyggertal kun været ca. 10%. Fra 2000 til 2011 er befolkningstallet faldet med ca. 6%, hvilket anses for at være en del af de naturlige udsving. Det forventes derfor at befolkningsudviklingen i Nanortalik vil forsættet med samme udsving igennem planperioden og at indbyggertallet derfor vil ligge mellem 1400 og 1500.

Aldersfordelingen er kendetegnet ved forholdsvis mange børn i den skolesøgende alder og i aldersgruppen 37-47 år, mens aldersgruppen 29-35 år relativt lille. Til de i 2011 skolesøgende børn, vil der i planperioden opstå behov for egen bolig, og de kommende års boligbyggeri skal dermed bestå af et passende antal familieboliger. Derudover vil antallet af ældre sandsynligvis stige i planperioden, hvorfor der skal sikres tilstrækkelige og tidssvarende boliger til denne gruppe.

Der forventes udsving i børnetallet i planperioden, men i den offentlige service er der på nuværende tidspunkt en overkapacitet, således at et evt. øget børnetal ikke vil give pladsmangel.

(se befolkningsprognose befolkningsudvikling_cwh[1].pdf (41.7 KB))

Der er ca. 600 boliger i Nanortalik By, dertil kommer skolehjem, kollegieværelser og plejeboliger. Størstedelen af boligerne i Nanortalik er mere end 30 år gamle.

Boligerne er forholdsvis små, idet ca. 40% af boliger har 2 rum eller mindre, og næsten halvdelen af boligerne er under 60m².  De store boliger er der kun meget få af, men det kan skyldes manglede efterspørgsel, idet husstandsstørrelserne i Nanortalik er forholdsvis lille. 50% af boligerne er énfamiliehuse, 20% række- og kædehuse og 30% etageboliger.

Der er behov for nybyggeri af boliger i Nanortalik – primært som erstatningsbyggeri for nedslidte og utidssvarende boliger og dels for at dække eventuelle behov for særlige boligstørrelser, som der er venteliste på.  I Nanortalik er 2 og 3-værelses boliger mest eftertragtet, ligesom der er mangel på handicap- og ældreboliger.  I 2011 skal  et af de første  såkaldte ”familie-huse” – fire boenheder, som kan huse ungdoms-, familie- og ældreboliger – bygges i Nanortalik.  

Nanortalik har et saneringsmodent skolehjem, som der allerede i 2010 er taget initiativ til at få erstattet.

I Nanortalik er der desuden kollegieboliger til studerende på byens erhvervsskole. Behovet for kollegie­boliger afhænger af hvor mange unge, der starter og gennemføre en erhvervsuddannelse. Der er i 2008 foretaget en udvidelse med 18 kollegieværelser for at imødekomme efterspørgslen. Derudover reserveres området omkring kollegierne til etablering af ny kollegier såfremt der skulle opstå yderligere behov.

I den forestående planperiode er følgende mål for boligudviklingen i Nanortalik:

  • Fortsætte den igangværende sanering af boligområder i Nanortalik, med nedrivning af de dårligste boliger efterfulgt at nybyggerier samme sted.
  • Der skal etableres ældre- og handicapvenlige boliger.
  • Behovet for kollegieboliger skal jævnligt revurderes.
  • Byggemodningen nord for Nanortalik fortsættes i takt med behovet. 

Erhverv

Fiskeri og fangst har traditionelt været det væsentligste erhverv i Nanortalik og havnen det erhvervsmæssige tyngdepunkt. Men svingningerne i fiskeriet og den seneste tilbagegang i torskebestanden har betydet at de ”nye” erhverv er blevet tydeligere i bybilledet. Her er det især servicevirksomheder, såvel den offentlige som den private, men også turisme og minedrift fylder stadig mere.

De erhvervsmæssige tyngdepunkter i byen er havnen med fiskefabrik, værksteder og lagerhaller, området nord for havnen med Sygehus, hotel og værksteder samt bymidten med butikker, kommuneadministration og elværk. Der er fortsat store erhvervsudviklingsmuligheder i de tre områder. På længere sigt er der i kommuneplanen udlagt et nyt erhvervsområde 100-B6 mod nord.

 

Havne og kajanlæg.

Havne og kajanlæggene i Nanortalik består af en kombineret fiskeri- og atlantkaj, en bedding, en skonnertkaj samt en lystbådehavn. Derudover er der et mindre pontonanlæg til joller i forbindelse med brættet. På nordsiden ved Ivannguit ligger en nødhavn med anløbsbro, som kan anvendes hvis den ordinære havn er spærret af storisen.

Fiskeri- og atlantkajen er placeret ved fiskeproduktionsanlægget på Nuugaarssuk i den østlige del af havnebugten og beddingen umiddelbart vest herfor. Skonnertkajen ligger ved erhvervsområdet B1. Den gamle kolonihavn anvendes til lystbådehavn. Her har en privat forening anlagt pontonanlæg, som bruges til fortøjning af fiske- og lystfartøjer, samt charterbåde. I havnebassinet er desuden udlagt private bøjer til fortøjning. Der er ønske om udvidelse af atlantkajen og skonnertkajen. En større skonnertkaj  gør det muligt for større både at lægge til og dermed gøre Nanortalik endnu mere attraktiv for krydstogtskibe, mens udvidelsen af atlantkajen kan forbedre mulighederne for såvel godstransport som krydstogtanløb.

 

Entreprenørplads

Til de kommunale entreprenørpladser er tilknyttet vejsjak. Vejsjakkene har til opgave at renovere og renholde veje, stier, legepladser, friholdte arealer o. lign., sikre snerydning af stier og trapper, drive dump og forestå afbrænding, samt udføre mindre bygge- og anlægsopgaver. Derudover er de ansvarlige for driften af kommunes kirkegårde.

Fællesværkstedet i Nanortalik har behov for renovering.

I Nanortalik er der et offentlige ”bræt”, hvor fiskere, fangere og fåreavlere kan sælge deres produkter. Brættet er blevet fornyet i 2009-10.

 

Heliport

Heliporten ligger i den østlige del af Nanortalik. Den forventes ikke udbygget i planperioden.

 

Veje og stier

Hovedtrafikken i Nanortalik by foregår mellem havneområderne, serviceområdet (med butikker, Tele- & Postcenteret og den kommu­nale administrations­bygning) og bolig-områderne i nord, midt og  vest.

Områderne er indbyrdes forbundet med hoved­vejene: Prinsesse Benediktip Aqq, Nanup Aqq, Isua fra vest og Lundip Aqq, Qujanarteq, Roskildip Aqq, og Tunuliaritseq. De øvrige veje kan opfattes som biveje, der samtidigt fun­gerer som gang og legearealer i lokalområderne.

Stinettet bygger dels på gangstier mellem de forskellige områder, dels det almindelige vejnet, hvor der visse steder er etableret fortove. Hovedsageligt er der dog tale om et integreret trafiksystem med blandet trafik.

De lokale boligveje i 100-A8 udbygges i takt med boligudbygningen i området. Vedligeholdelse af vejnettet sker løbende.

 

Miljø

Der er to hoved­strenge i kloak­systemet, den ene dækker skole, alderdoms­hjem, Brugsen, Kom­munekon­tor, KNI samt enkelte enfamilieboliger langs Lundip Aqq, desuden er bo­ligblokkene i midt­byen til­sluttet den streng som har udløb i havne­bugten. Den anden streng dækker Tuapangmiut, Sportshal, bolig­blokkene i A7 samt en del en­familiehuse langs Tunuliaritseq. Kloa­kken har udløb i Nord­-bugten ud for fodbold­banen. Boli­gområde A8, Sygehuset samt kollegiet har udløb i Nord­bugten.

Hovedkloakledningerne i de eksisterende boligom­råder påregnes udbygget i de kommende år, således at flest muligt af husene efterhånden tilsluttes kloak. Mange huse i ikke-kloakkerede områder har fået velfungerende nedsivningsanlæg, der modtager gråt spildevand og afløb fra septiktank.

Alt spildevand fra Nanortalik by løber uren­set ud i havet, fra de 4 hoved­kloak­ker.
Der har hidtil ikke foregået undersøgelser og målinger af mil­jøpåvirknin­gerne af de kyst­nære havområder, men på sigt kan det blive aktuelt at undersøge udledningens påvirkning af vandkvaliteten.

 

Renovation

Ivannguit anvendes som dump. Renovationen omfatter dag- og natrenovation, samt bortskaf­felse af jern og metalaf­fald. Der sker en vis sortering på modtagepladsen.

Dagrenovationen i Nanortalik by indsamles, og brændes på lossepladsen. Den del af af­faldet der ikke kan forbrændes, bliver doset ud og dækket med jord. Der arbejdes på at finde en mere miljøvenlig bortskaffelse af affaldet.

Natrenovationen indsamles og køres til natreno­va­tionsanstalten, hvor poserne tømmes i havet og siden afbrændes.

 

Forsyningsanlæg

Elværket har fordelingsnet til alle dele af byen. Generatorerne er netop blevet udskiftet og der ikke planer om yderligere udbygning i planperioden. Overskudsvarmen anvendes til opvarmning af boligblokke samt den kommunale administrationsbygning i Nanortalik.

Vandforsyningen i byen kommer i dag fra elven Kuunnguaq vest for byen ledes under havet til opsamlingssø, Tasersuaq umiddelbart nordvest for Nanortalik. Herfra føres vandet til vandværket i den vestlige bydel. Ca. 90% af husstandene er eller har mulighed for at blive forsynet med helårsvand, ca. 5% har sommervand og kan få kørt vand til om vinteren, såfremt der installeret vand­tank i huset. De re­sterende 5 % er henvist til at hente vand ved et af byens 11 taphuse.

 

Tele har tre større antenneanlæg i Nanortalik. Pla­cering og omfang af de tilhørende indsigtsgrænser fremgår af oversigten over klausulerede zoner.

Olieforsyningen sker via tankanlægget på Tupertalik i rammeområde 100-E7. Anlægget er tilstrækkeligt stort til det nuværen­de forbrug og påregnes ikke udvidet i planperio­den. Derudover findes mindre tankanlæg ved Nukissiorfiit og ved tankstationen umiddelbart nord for Nukissiorfiit.

 

 

Bevaringshensyn

For Nanortalik by er bevaringsområdernes afgrænsning fastlagt i Hjemmestyrets rapport "Nanortalik, Bevaringsværdige bygninger og bydele” fra 1990. Rapporten afgrænser den sydlige del af næsset med "kolonien", kirken og de åbne arealer, hvor de tidligere kirkegårde er beliggende, som særligt værdifulde bevarings­værdige områder.

Områder defineret som ”Øvrige bevarings-værdige byområder” omfatter to boligområder, som i deres planudformning og arkitektoniske fremtræden er gode eksempler på nyere boligbyggeri. Det ene område, A1, rummer eksempler på tidstypisk byggeri fra 1950’erne herunder eksempler datidens ældreboliger, mens det andet område, A3, indeholder GTO typehuse fra 1960’erne. Kort fig. 3.10 viser fredede og bevaringsværdige huse og områder, mens A1 og A3’s afgrænsning ses under rammebestemmelserne.

(link til liste over fredede og bevaringsværdige bygninger)

 

Udviklingsstrategi for Nanortalik

Nanortalik by har en klar struktur, hvor byen er bygget op omkring et korsformet hovedvejnet – centerfunktionerne er primært lokaliseret langs det sydlige arm, erhvervsfunktionerne er placeret langs den østlige arm og boligområderne langs den nordlige og den vestlige arm.  Der er udviklingsmuligheder langs alle fire arme.  

 

Udviklingsstrategien er derfor:

  • at centerudviklingen (butikker, turisme, service mm) skal ske i den centrale og sydlige del af byen
  • at erhvervsudviklingen primært skal ske i den østlige del af byen
  • at boligudbygningen dels skal ske ved fornyelse af nedslidte områder og
  • at større nye boligbebyggelser skal ske  i de nye byudviklingsområder mod vest og nord.

Da de fremtidige erhvervsmuligheder primært koncentrerer sig om minedrift, turisme og fiskeri er det væsentligt at transportforholdene til og fra byen udvikles. Derfor udgør

  • udviklingen omkring havnen og heliport/evt. ny landingsbane vigtige indsatsområder.

Endelig er der en stor attraktion i byens bygningsmæssige værdier – såvel det helt unikke museumsområde ved gammel havn, som de bevaringsværdige boligområder.  En byudvikling skal respektere disse værdier.


>