Kommune Kujalleq - Kommuneplan 2011-2022
Postboks 514  3920 Qaqortoq  Grønland  Telefon: +299 704 100  www.kujalleq.gl  arealadm@kujalleq.gl
Vision og hovedstrukturMålsætninger Byer og bygderDet åbne landArealtildelingerArkiv & LinksNye planer i høring - AKTUELT

Igaliku


Igaliku er en fåreholderbygd med 55 indbyggere pr 1/1 2011. Bygden er beliggende ca. 35 km fra Narsaq by. Igaliku blev grundlagt i 1782 af købmanden Anders Olsen, der også grundlagde Qaqortoq. Bygden er delvis bygget på og af ruinerne af det gamle bispesæde Gardar, som blev grundlagt i 1124, da Grønland blev et selvstændigt bispedømme.

 

Befolkning og boliger

Indenfor de sidste 15-20 år har befolkningstallet været relativt stabilt, på mellem 35-55 personer. Tilbage midt i 1900-tallet var befolkningstallet oppe på ca 150. Nu regnes der med, at befolkningstallet vil være nogenlunde stabilt i planperioden, som det har været i de sidste år. Man kan dog forvente et stigende antal af ældre i bygden. Aldersgennemsnittet på 46 år i 2009 var det højeste i Sydgrønland..

 

Boligformen i Igaliku er præget af fritliggende enfamiliehuse. Igaliku er endvidere karakteristisk ved at rumme en del smukke stenhuse. De fleste af husene i bygden er af ældre dato og en del anvendes kun som sommerhuse. Der er inden for de seneste år bygget et par nye selvbyggerhuse.

Der er to ældreboliger i bygden og muligheder for opførelse af nye efter behov i områderne A1 og A2.

 

Erhverv

Det traditionelle hovederhverv i Igaliku er fåreavl, såvel i bygden som i oplandet. I og lige omkring Igaliku er der i 2011 5 fårehold med ca 7 ansatte og 2100 får.   Ca 30.000 kg slagtedyr sendes årligt fra Igaliku til slagteriet i Narsaq.

Turismen er det andet erhverv i Igaliku som har stor betydning. Igaliku er allerede i dag et yndet turistmål. I Igaliku findes der allerede i dag gode turistfaciliteter med overnatnings steder. Turismen skønnes også i de kommende år at have gode muligheder for at udvikle sig både i forhold til turister som kommer for at besøge de historiske attraktioner, som eksempelvis Gardar-ruinerne, Kongevejen og kirken, - men også den fine natur og de gode fiskemuligheder trækker mange turister til området.

 

Offentlige institutioner og fritid

Der er en skole i Igaliko med tilbud fra 1 til 6 klasse. Skolen er nede på et elvtal på 2 i 2011 og der er overvejelser om en alternativ løsning af undervisningsbehovet i Igaliku.

Bygden har envidere forsamlingshus, kirke og fodboldbane.

 

Forsyningsanlæg

Elværket i Igaliku er ved at være udtjent og skal renoveres inden for en kort tidsramme.

Da den renovering falder sammen med, at der er en borgergruppe i Igaliku, der har taget initiativ til at undersøge om der er muligt at opstille et mikrovandkraftværk vil Nukissiorfiit undersøge muligheden for at kombinere et traditionelt dieselelværk med vandkraft.

Vandværket i Igaliku er i god stand og skal kun have monteret et UV-anlæg for at kunne fungere tilfredsstillende i resten af planperioden.

Vandværket er klar til en eventuel udvidelse af ledningsnettet med vandforsyning til de nye huse, som bygges i bygden.

Der har hidtil fundet en grusindvinding til lokale formål sted ved Iterlleq, men denne kan vanskeligt fortsætte af hensyn til nærliggende marker og et nyt areal til grusinvinding undersøges udlagt nordøst for bygden.

 

Miljøforhold

Bygden er ukloakeret. Dagrenovation bortskaffes til lokalt forbrændingsanlæg nord for bygden. Farligt affald og jernskrot samles ved forbrændingen med henblik på afskibning..

 

Klik her for at se tekniske anlæg og service huse

 

Trafikforhold

Bygden kan let nås med skib fra såvel Narsaq og Narsarsuaq, som fra Qaqortoq, idet man dog fra de to førstnævnte lokaliteter først ankommer til Itelleq, og herfra må lade sig transportere videre ad Kongevejen. Bygden har et omfattende vej og stinet samt fåreholderveje til de nærmeste fåreholdersteder. Vejene er grusbelagte.

Havnemolen er 6 meter lang og bygget i 1976. Der er endvidere etableret en pontonbro der gør det nemmere for turistbåde og andre at lægge til.

 

Bevaring

Igaliku er meget rig på fortidsminder såvel fra den norrøne tid som fra Thule-kulturen. Disse er beskyttet gennem fredninger, herunder med en sikringsgrænse på 20 meter omkring ruinerne, inden for hvilke der ikke må foretages byggeri, dyrkning eller lignende aktiviteter, uden særlig tilladelse. Grønlands nationalmuseum og arkiv har ansvaret for at pleje og ved lige holde de fredede fortidsminder. Dette sker i tæt samarbejde med kommunen og bygdebefolkningen. En forvaltningsplan er under udarbejdelse og vil indgå i det samlede nomineringsmateriale for at få bygden med på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Der er også en række kulturhistoriske værdier fra nyere tid som har stor bevaringsværdi, herunder en lang række bevaringsværdige stenhuse (kat.3) – B79, B360, B361 B369, B384, B385, B386, B387, B388 og B400. med kommuneplanen søges disse beskyttet dels mod nyt byggeri i nærheden og dels mod større udvendige bygningsmæssige forandringer.  

 

Udviklingsstrategi for Igaliku

Igaliku er grundlagt som fåreholderbygd og vil fremover have et udviklingspotentiale inden for fårehold og anden landbrugsproduktion. Der kan stadig ske udvidelser af dyrkede arealer lige som en produktudvikling inden for fødevarer er oplagt.

 

Der er også et stort udviklingspotentiale inden for turisme og rekreation. Attraktionen for turister er i høj grad de kulturhistoriske minder fra den norrøne periode og helt op til bygdens grundlæggelse i 1800 tallet. I den forbindelse er arbejdet med at komme på UNESCO’s verdensarvsliste vigtig for at få kendskabet til området udbredt. Det er især overnatnings- og andre servicefaciliteter der udgør det erhvervsmæssige potentiale.

 

Der ligger også et fortsat udviklingspotentiale i bygdens rekreative tiltrækning for bybefolkningen i Sydgrønland som har sommerboliger i bygden eller som besøger bygden på ferie og weekendophold.

Det er dog vigtigt at udviklingen i bygden respekterer de kulturhistoriske og naturmæssige værdier i bygden. Det er et af hovedformålene med bestemmelserne i denne kommuneplan. 


>