Kommune Kujalleq - Kommuneplan 2011-2022
Postboks 514  3920 Qaqortoq  Grønland  Telefon: +299 704 100  www.kujalleq.gl  arealadm@kujalleq.gl
Vision og hovedstrukturMålsætninger Byer og bygderDet åbne landArealtildelingerArkiv & LinksNye planer i høring - AKTUELT

Eqalugaarsuit


Eqalugaarsuit er beliggende ca 14 km syd for Qaqortoq – 10 min med helikopter og ca 3 kvarter med motorbåd. Bygden er derfor orienteret mod Qaqortoq og var en del af den gamle Qaqortoq Kommune.

 

Befolkning og Boliger

Indbyggertallet har over den seneste 10 års periode været meget stabilt med et svagt fald fra 136 i 2001 til 86 i 2011. Det forventes at der fortsat vil være et svagt fald i indbyggertallet de næste 12 år. Bygden rummer cirka 60 boliger. hvoraf 5 stod tomme i 2010. Der vi fortsat være et behov for opførelsen af enkelte boliger som erstatning for nedslidte eller utidssvarende eksisterende boliger. Nye boliger vil kunne indpasses mellem den eksisterende  bebyggelse

Der er et ældrekollektiv i bygden med plads til 4 ældre. I 2010 stod et værelse tomt. De ældre i bygden ønsker så længe det er muligt at bo i egen bolig. Derfor kan det blive aktuelt at indrette eksisterende boliger til ældrebolig eller bygge nyt.

 

Havn og erhverv

Der er i Eqalugaarsuit en pontonbro, anlægsbro, fiskerikaj, et produktionsanlæg samt indhandlingshus. Der er én købmandsforretning Pilersuisoq og en nedlagt privat butik.

Bygdens største arbejdsplads gennem firserne og halvfemserne var fiskefabrikken som har ligget stille siden 2006, men som det omsider er lykkedes at genåbne med tilførsel af ny kapital og nye ejere.

Der blev i 2005 og de efterfølgende år udført forsøg med tørring af tang til konsum og som tilskud til fårefoder. Selve tangen blev høstet inde i Tasiluk, nord for Eqalugarsuit og hængt til tørre i fabrikkens tørrehytte i Eqalugarsuit. Daværende initiativtager i tangprojektet frafaldt dog forsøgene, men forsøgene søges genoptaget i samarbejde med CIU /Center for Industriel Udvikling ApS.

Fabrikken blev i foråret 2010 overtaget at Kap Farvel Seafood som genåbnede fabrikken for stenbiderrogn og tørring af torsk og uvaq. I samarbejde mellem Kommunen og de nye ejere, er det lykkedes at få øget tørfiskproduktionen i samarbejde med Asimit ApS.  Vandkvaliteten har dog været en stedse udfordring for at kunne for godkendelse til levnedsmiddelproduktion.

Et andet tiltag, der skal styrke bygden overfor konjunktursvingninger i fiskebestanden, er tilbud om overnatning til turister. I dag fungerer bygdekontoret og enkelte privatejede boliger, som indkvarteringsmuligheder. Bygden ligger naturskønt, og kan tilbyde turister en smuk vandretur langs elven nord for byen og vest for byen er et område med småræve.

Desuden sælges sælskind til den skindforarbejdende virksomhed Great Greenland i Qaqortoq. Det ønskes, at der skabes mulighed for indhandling af sælspæk sammen med salg af sælskind, der videresendes til Great Greenland i Qaqortoq. Eqalugaarsuits borgere har længe ønsket en bod / et brædt til salg af friskfangede fisk og dyr internt i bygden.

Den gennemsnitlige ledigheden i Eqalugarsuit ligger under 5 % fordelt på alle grupper.

 

Fritid og offentlige Institutioner 

I bygden findes skole, kirke, kirkegård, servicehus og fodboldbane.

Bygdebestyrelsen i Eqalugaarsuit ønsker, at gøre bygden mere attraktiv for bygdens børn og unge i fremtiden. Både for at holde på de unge og for, at bygden skal være attraktiv for familier med børn. I 2009-10 er den eksisterende skole blevet renoveret. I samme periode er elevtallet dog faldet til kun 7 elever. Herudover er der yderligere 4 mindre børn under skolealderen i bygden. Et stort ønske i bygden er desuden opførsel af en minihal. Minihallen skal kunne tilbyde børn, unge og også voksne mulighed for at dyrke idræt indendørs og fungere som ramme for andre aktiviteter i bygden, som servicehuset ikke kan rumme. Som alternativ til minihallen er peget på at den nedlagte private butik ville kunne anvendes til mindre pladskrævende fritidstilbud.

Der er enkelte bygninger under INI A/S der står tomme i bygden i 2004. Det er beboernes ønske, at disse kan anvendes til andre formål end beboelse i de perioder de står tomme. Eksempelvis er der behov for lokaler hvor byens musikere kan øve.

Bygdens beboere har et ønske om, at etablere en internetcafe, som et tilbud både til turister og til byens børn og unge.

 

Miljø

Eqalugaarsuit markerer sig specielt i forhold til andre bygder i Grønland ved deres miljøbevidste holdninger. I bygden er der etableret et forbrændingsanlæg, hvor bygdens affald brændes 1 til 2 gange om ugen. Slagger og større affaldsstykker deponeres på en dump. De ansvarshavende har modtaget kurser i anvendelse og vedligehold af forbrændingsanlægget, samt udsortering af miljøfarligt affald der transporteres til Qaqortoq, hvor de neddeles og sendes til videre behandling hos Mokana i Aalborg.

 

Trafikforhold

I Eqalugaarsuit er vejene enten beklædt med gammel asfalt eller belagte med grus og skærver. Der er ingen biler i bygden, men traktorer, 4-hjuls trukne motorcykler og en kran. Der er som et forsøg lagt fliser på udvalgte gangstier i bygden. Forsget har været positivt og fliselægningen vil fortsætte i de kommende år afhængigt af økonomien. Der er endvidere etableret en ny bro over elven. Eqalugaarsuit har fået etableret et helistop ved havnen – grundet det ave placering oversvømmes den jævnligt og som alternativ landes ved fodboldbanen. Der findes både en pontonbro, anløbskaj og fiskerikaj i bygden. 

Der er et ønske om at få lavet en ny bro, der forbinder Eqalugaarsuit Halvøens sydlige del med fastlandet. Det er dog ikke realistisk med den aktuelle økonomiske situation.

  

Kommunikation 

Der kan tegnes telefonabonnement i bygden. Der er mulighed for internetopkobling.

 

El, vand og varme

Klik her for at se Servicehuse og tekniske anlæg på kort

Der er et bygdeelværk i bygden der er renoveret i 2003 og har en forventet restlevetid på min 15 år før næste renovering. Dog er udskiftning af de to gamle dieselmotorer forestående idet de er ved at have nået deres maksimale driftalder. El-Ledningsnettet i bygden blev renoveret i 2006. Driften varetages af Nukissiorfiit.

Drikkevandsforsyningen sker fra vandressourcer beliggende udenfor bygdezonen nordvest for bygden. Vandet føres i rørledninger frem til vandværk. Der er planlagt større ændringer af vandforsyningen i Eqalugaarsuit i de kommende år. Det opdæmmede reservoir er for lille til at forsyne bygden gennem hele vinteren og dæmningen er desuden utæt og kan kun under meget store udgifter tætnes derfor påtænker nukissiorfiit at flytte vandindtaget til den lille sø der befinder sig ca. 300 meter længere inde i spærrezonen for på den måde at forbedre vandforsyningen.

Derudover vil Nukissiorfiit bygge et lille bygdevandværk ved siden af alderdomshjemmet for at kunne levere en tilfredsstillende vandkvalitet.

Vandledningsnettet er nyrenoveret og dækker stort set hele bygden.

Det ønskes at nye bygninger i fremtiden  tilsluttes helårsvand. Også det eksisterende ældrekollektiv, hvor der føres vandledninger langs bygningen, ønskes tilsluttet helårsvand. Der findes tankanlæg i nærheden af havneområdet. Bygdens huse varmeforsynes ved oliefyr i boligerne.

 

Generelt for bygden

Sikkerhedszoner omkring helistop og bygdetankanlæg skal respekteres. Endvidere skal en sikkerhedszone omkring vandindvindigsområdet respekteres. Arealudlæg skal ske på et fornuftigt grundlag, så man udbygger fra den ende hvor anlægsnettet er.

 

 

Udviklingsstrategi for Eqalugaarsuit

Bygdens nærhed til Qaqortoq og de forholdsvis gode transportmulig­heder betyder at bygden har gode udviklingsmuligheder.

Havnen med produktionsanlæg rummer fortsat gode muligheder for en egentlig produktion i byen. Hvor det tidligere var baseret på fiskeri, må det fremover forventes, at der skal ske en mere specialiseret produktion, som f.eks.  af tang, stebidderrogn og lignende.

Turismen kan også udvikles. Nærheden til Qaqortoq gør at bygden kan nås på en-dags-udflugter og bygden rummer allerede overnatnings­faciliteter i form af udlejningshytter. Skal turismen imidlertid fylde noget i bygdens omsætning er det nødvendigt med nye udviklingstiltag der giver turisten flere tilbud.

Bygdens velfungerende institutioner, skole, servicehus, ældrekollektiv og sundhedsklinik, giver også et grundlag for at fastholde bygdens indbyggertal.


>

Bygde midten i Eqalugaarsuit