Aappilattoq

Aappilattoq er den østligste af kommunens bygder. Bygden er beliggende på en lille halvø ved Illua-fjorden. Bygden er afgrænset af høje fjelde mod nordvest og fjorden på de tre øvrige sider. Bygden har derfor meget begrænsede fysiske udvidelses-muligheder. Bygdezonen ses på figur 4.1.

I Januar 2011 boede 131 mennesker i bygden. Aappilattoq har været beboet siden 1800-tallet, men blev grundlagt som handelsstation i 1922 i forbindelse med en centralisering af indhandlingen i hele Kap Farvelområdet. Vejrstationen Prins Christians Sund ligger 65km fra Aappilattoq.

Befolkning og boliger

Indbyggertallet i Aappilattoq har været svingende, men med en samlet svagt faldende tendens, Alt efter udviklingen i fiskeriet forventes det at befolkningstallet i planperioden stabiliseres sig omkring 130.

Gennemsnitsalderen i bygden (i 2009 32 år) er meget lav og lavest blandt de sydlige bygder. Det hænger sammen med forholdsvis mange børn og unge. Derimod er der meget få i aldersgruppe fra 19-30år. Det formodes at det samlede befolkningstal vil være relativt stabilt i planperioden. Der vil dog fortsat være store udsving i størrelserne på de enkelte årgange.

Boligbebyggelsen i Aappilattoq består af enfamilie- og dobbelthuse. Husenes standard er mindre god, idet mange af husene er af ældre dato og en del af boligerne er meget små. Ingen af husene er tilsluttet kloak, men hovedparten af husene har indlagt el. Der er mulighed for at tilslutte vand til størstedelen af boliger. I planperioden forventes ingen nævneværdig udvidelse af boligantallet. Via sanering og fortætning forventes der at blive opført ca.12 huse i planperioden.

Havn og erhverv

Erhvervsstrukturen er især knyttet fiskeri og fangererhvervet, butikken, skolen samt til kommunens forskellige bygdeanlæg og kontorer.

Aappilattoq har en god naturhavn. Havnen rummer både faste kajanlæg og pontonbroer til joller. Fiskeriet i området er stigende, hvorfor der er behov for løbende udvidelse af pontonanlæggene.

Produktionsanlægget er stort og indeholder alle de nødvendige funktioner. Indhandlingen er indstillet i 2007. Der arbejdes på at genåbne fabrikken.

Klapmyds og fangst af andre sælarter er supplement til daglig indkomst. Sæskind indhandles lokalt og videresendes til Qaqortoq. Fiskeri af især hellefisk og havkat er muligt tæt på bygden.

I 2009 er opført en tørrehytte i bygden. I 2010 er udlagt ny pontonbro i bygden.

For turister er bjergbestigning på det høje fjeld nord for bygden spændende.

Der er en ledighed på mellem 15 og 25% og det er højt i forhold til øvrige bygder.

Fritid og offentlige institutioner

Klik her for at se Service bygninger på kort

Aappilattoq har et ældre hus, B-30, som er bevaringsværdigt på grund af dets alder og karakter. Huset er i dårlig stand, så renovering er nødvendig.

ligger midt i bygden i tilknytning til den aktive kirkegård

Bygdekontoret er i 2007 blevet flyttet, således er der plads til både arkiv, kontorer og mødelokaler i samme bygning. Dermed forventes der ikke at være behov for yderlig udbygning af bygdekontoret.

Servicehuset og bygdekonsultationen er i samme bygning. Servicehuset indeholder et vaskeri og muligheder for badning, samt lokaler til kulturelle aktiviteter og møder. Bygdekonsultationen hører under hjemmestyret.

Skolen får elever fra bygden selv. Skolen har elever fra 1 – 7. klasse og har plads til i alt 50 elever. I skoleåret 2007/2008 var der 22 elever og der forventes ikke en markant stigning i elevtallet i planperioden. Derfor påregnes ikke udbygning af skolen i planperioden.

Butikken er rummelig og velfungerende, og der forventes ingen udvidelser i planperioden

Fællesværkstedet i bygden indeholder mulighed for reparation af joller.

Brandstationen er i 2007 renoveret og udvidet, og huser motoriseret brandpumpe, skumudstyr samt røgdykkergrej. Brandvæsenet står under ledelse af brandinspektøren i Nanortalik.

Tekniske anlæg i Aappilattoq

Klik her for at se Tekniske anlæg på kort

Elforsyningen er placeret i bygdens centrale del. Elværket står foran en mindre udvidelse, således at kapaciteten er tilstrækkelig når produktionsanlægget genåbnes.

Vandforsyning kommer fra elven nordvest for bygden, hvor der er bygget en dæmning. Herfra forsynes bygdens taphuse via det naturlige vandtryk. Hovedvandledningen er udbygget og dimensioneret således, at der kan ske tilslutning af stikledninger til alle husstande.

Helistop findes i bygdens sydlige del og bruges til den faste bygdebeflyvning.

Telekommunikationsanlæg er opstillet på sydspidsen af Aappilattoq-halvøen.

Dump og forbrændingsanlæg ligger øst for bygden. Dagrenovation sammen med tømte natrenovationsposer afbrændes i bygdens forbrændingsanlæg, mens storskrald samles på dumpen. Aske og ubrændbart affald deponeres og tildækkes. Der er ønske om at forbedre affaldssorteringen, således at metal og miljøfarligt affald frasorteres. Natrenovationen indsamles og tømmes urenset ud i havet ved en sliske ved dumpen. Det grå spildevand ledes urenset ud på terrænet og fremføres til havet ved hjælp af grøfter. Miljøfarligt affald indsamles og sendes til Danmark.

Fodboldbanen ligger i den nordlige del af bygden. Banen skal renoveres løbende.

Der findes to kirkegårde i Aappilattoq. En ældre kirkegård i den nordlige del af bygden og en aktiv kirkegård, som ligger lige nord for kirken. Kirkegården udvides efterhånden som behovet opstår.

Vej og stinettet i Aappilattoq er anlagt som grusveje og vedligeholdes løbende af lokal arbejdskraft.

Heliporten, brændstoftanke og vandindvinding er omgivet at spærrezoner, som skal overholdes. Teleanlæggene har indsigtszoner, som der skal vises hensyn til og fra dump og forbrændingsanlæg skal der holdes en passende afstand til nærmeste bebyggelse.

Spærrezonerne omkring vandindvindings-områderne er under opdatering ved Miljøstyrelsen. Ved byggeri eller anden aktivitet omkring vandopland skal man være opmærksom på, at forespørge om spærrezoner. Vil blive indarbejdet med bilag, så snart dette er muligt.

Udviklingsstrategi for bygden

På grund af de topografiske forhold kan der ikke inddrages nyt land til bebyggelse. Bygdens primære behov for byggeri er erstatningsbyggerie for nedslidte og utidssvarende boliger. Fire huse; B-244, B-245, B-246 og B-596 med i alt 7 boliger bør nedrives, mens andre bygninger, herunder forsamlingshuset, behøver renovering.

Via boligsaneringen samt ved fortætning af de eksisterende boligområder, vil der være plads til nybyggerier, som dels skal bestå af rækkehuse, dels af større enfamiliehuse. Da der ikke findes ældrekollektiv eller plejehjem i bygden, er det vigtigt at sikre at en del af nybyggede boliger er ældre- og handicapvenlige.

Det primære erhvervsgrundlag for bygden vil fortsat være fangst og fiskeri med mulighed for genåbning af produktionsanlægget. Endvidere er der et potentiale til fortsat udvikling af turismen i forbindelse med bygden – primært med udgangspunkt i bjergbestigning på det høje fjeld lige nord for bygden.