Aammassivik

Ammassivik ligger på østsiden af Alluitsoq-fjorden.

Stedet blev befolket i 1889 og det gamle skolekapel opførtes af Herrnhutmissionen i 1899. Bygden blev dog først grundlagt som handelssted i 1922. Bygden har i mange år haft nær tilknytning til fåreholdererhvervet og har midt i bygden et stort fladt område med hø-slette, idet der tidligere var en fåreholder i bygden. Ammassivik har i dag en befolkning på 67.

Ikke langt fra Ammassivik ligger fåreholderstederne Qallimiut med 15 indbyggere og Qorlortorsuaq med 13 indbyggere. Sidstnævnte ligger ved Grønlands største vandfald af samme navn, hvor der er etableret vandkraftværk.

Befolkning og boliger

Befolkningstallet har generelt været faldende siden 1990. Fra 2005-2010 har indbyggertallet dog ligger relativt stabilt omkring 70. Det forventes at den offentlige service i bygden er tilstrækkelig og at der ikke vil opstå behov for udvidelser eller nedlæggelser i planperioden

Gennemsnitsalderen er 39 år og dermed relativt høj. 21% af bygdens indbyggere var i 2009 under 14 år.

Boligbebyggelsen i Ammassivik består udelukkende af enfamiliehuse samt et ældrekollektiv. Husenes standard er mindre god, der er relativt mange tomme huse i bygden, hvorfor nedrivning af de dårligste af disse har høj prioritet. Ingen af husene er tilsluttet kloak. Hovedparten af husene er med elinstallation, men uden vand. Enkelte huse er med vandinstallation og med vandtank, der kan fyldes ved hjælp af slange fra taphus.

Der forudses ikke behov for flere boliger, men der skal etableres erstatningsbyggeri for needslidte og nedrevne boliger. Det forventes at der skal bygges ca. 8 boliger i planperioden.

 

Havn og erhverv

Eksisterende arbejdspladser er især knyttet til fiskeri og fangererhvervet. Desuden er der nogle arbejdspladser inden for serviceer­hvervene, som i butikken, skolen samt til kommunens forskellige bygdeanlæg og kontorer.

Havneanlægget består af en fast kaj til bygdeskib o. lign. samt en pontonbro til joller. Der kan etableres yderligere pontonbroer hvis der opstår behov derfor.

I forbindelse med havnen ligger produktionsanlægget, som primært indhandler torsk. Produktionsanlægget er velfungerende og indhandler varer fra både bygden beboere og fra beboere ved fåreholderstederne i området

Fiskefabrikken har været i bygden siden 1946. Nuværende fabrik er ejet af brødrene Elias og Ortooraq Nielsen – firmaet Asimit Aps fra 2009. Der indhaldes stenbiderogn og torsk samt sortebær.

Der har de seneste år ikke været landbrugserhverv i bygden, men i 2010 blev der taget flere initiativer til at starte en landbrugsproduktion og Konsulenttjenesten har udarbejdet en plan for et muligt fårehold ved Ammassivik.

 
Servicebygninger

Klik her for at se Service bygninger på kort

Den tidligere skole, B-1298, ønskes renoveret, således at den kan anvendes til forsamlingshus. 

Skolekapel opført af Herrnhutmissionen i 1899 er bevaringsværdigt

 

Der er i Ammassivik en eksisterende ældrekollek­tiv opført i 1988. Ældrekol­lektivet er med 6 - 8 pladser og drives som et kollektiv, hvor der er tilknyttet hjemmehjælpere efter en individuel vurdering af behovet. Primo 2008 skal fastlægges en ny struktur på ældreområdet i Nanortalik Kommune, og i den forbindelse kan der ske ændringer af ældreplejen i Ammassivik.

 

Bygdekontor er indrettet i et enfamiliehus. Der er ansat en kontormedhjælper til det daglige administrations­arbejde. Der er ikke planlagt yderlig udvidelse af byg­dekontoret

Servicehuset, bygdekonsultationet og brandstationen er  i et hus. Der er ikke planer om udvidelser i planperioden

Eleverne på den kommunale bygdeskole i Ammassivik kommer fra bygden selv og omegnens fåreholdersteder. Skolen har elever­ fra 1. – 7. klasse og har i skoleåret 2007/2008 i alt 8 elever. Elevtallet ventes at stige i planperioden, men der forventes ikke at opstå behov for udvidelser af skolen

Bygden har egen butik, hvor der kan købes de nødven­dige daglig­varer.

Fællesværkstedet i bygden indeholder mulighed for reparation af byg­debeboernes joller. Værkstedet skal renoveres i planperioden

Tekniske anlæg i Ammassivik

Klik her for at se Tekniske anlæg på kort

I den vestlige del af bygden ligger de to el-værker. Det nye elværk, som producerer strøm til bygden og det gamle kraftværk, som fungerer som reserve. Der er ikke planer om udvidelser i planperioden

Bygden vandforsynes fra vandsøen som er beliggende 600 m syd for bygden, og derfra ledes vandet til bygdens taphuse. Der er ikke i Ammassivik et vandværk idet det første taphus fungerer som pumpestation. Ved vandsøen er der to dæmninger, som sikre tilstrækkelig vandstand og dermed stabil vandforsyning til bygden. Vandforsyningen er tilstrækkelig udbygget

I bygdens østlige del findes en helistop, som bruges til den faste bygdebeflyvning. Det er et lokalt ønske at der etableres et læskur ved helistoppet

I den østlige del af bygden ligger telekommunikationsanlægget med heliplatform

Dagrenovationsaffald bortskaffes ligeledes under den kommunale renovationsordning. Affaldet bringes til forbrændingsanlægget og aske og ubrændbart affald deponeres og tildækkes. Dagrenovation og tømte natrenovationsposer afbrændes i forbrændingsanlæg. Natrenovation indsamles og udledes urentes i havet. Det grå spildevand ledes urenset ud i terrænet og fremføres til fjorden ved hjælp af grøfter. Der påregnes ikke udført nogen form for offentligt kloaksy­stem i planperio­den

Boldbanen ligger i den nordlige del af Ammassivik

Kirkegården ligger syd for bygden. Kirkegården udvides løbende mod øst og vest efterhånden som behovet opstår

Ammassivik har nogle primær veje som går gennem bygden og ud fra denne går flere mindre stier veje til betjening af det nødvendige færdselsbe­hov. Veje og stier er anlagt som grusveje og er anlagt for kommunale midler. Udgiften til vedligeholdelse afholdes af kommu­nen.

Heliporten, brændstoftanke og vandindvinding er omgivet at spærrezoner, som skal overholdes. Teleanlæggene har indsigtszoner, som der skal vises hensyn til, og fra dump og forbrændingsanlæg skal der holdes en passende afstand til nærmeste bebyggelse.

Udviklingsstrategi for bygden

Der er stort behov for sanering af bygningsmassen. Bygningerne B-234A, B-234b, B-565, B-569, B-600, B-601, B-903 og B-905 er i så dårlig stand at de bør nedrives, mens andre bygninger, herunder den gamle skole, kan finde ny anvendelse efter renovering. Ny bebyggelse kan etableres mellem de eksisterende bygninger eller som erstatningsbyggeri for nedrivninger.

Det er et lokalt ønske at der etableres legeplads foran B-180, mens arealer omkring kirkegården reserveres til udvidelse af denne. Det forventes at der opstår behov for udvidelse af kirkegården inden for fem år. De forhenværende markanlæg midt i bygden friholdes for bebyggelse, men kan inddrages til offentlige formål eller erhvervsformål. 

Erhvervsudviklingen i bygden knytter sig primært til fangst og fiskeri og fabriksanlægget på havnen samt mulighederne for at udvikle landbruget i området, herunder grøntsagsproduktion (kartofler) og fårehold.